Motorsportscenter Danmark: Korskro-banen ved Esbjerg aflyst
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Korskro-banen ved Esbjerg aflyst

Alle de fantastiske planer forbliver kun drømme
Tommy Rønn
06/12-2011 kl. 20:15

Esbjerg Byråd har mandag den 5. december besluttet, at planerne om etablering af Motorsportscenter Danmark ikke realiseres.

Det rådgivende ingeniørfirma Rambøll har på vegne af Esbjerg Kommune udarbejdet en forretningsplan for motorsportscentret. Forretningsplanen viser et mindre driftsoverskud ved et fuldt udbygget anlæg – driftsoverskuddet forventes ikke at kunne bidrage væsentligt til forrentning og afdrag af anlægsinvesteringen.

Anlægsinvesteringen forventes at være på ca. 460 mill. kr. med en etableringsperiode på 10 år. Anlægsudgiften forventes finansieret af fondsmindler, private institutioner, offentlige midler/tilskud, donationer mm. og/eller investorer, der har en meget lang tidshorisont ift. forrentning af anlægget.

Esbjerg Byråd har haft store visioner for dette projekt – og har ønsket at satse stort og spektakulært. Men med baggrund i forretningsplanen og de bagved liggende analyser har Byrådet besluttet ikke at fortsætte planerne, da den samfundsøkonomiske situation ikke er gunstig til sådanne investeringer. Det vil være problematisk at rejse den nødvendige anlægskapital til projektet, da potentielle investorer ikke kan forvente et afkast af deres investering.

De eksisterende baner ved Korskro Motorsportscenter bevares med de nuværende placeringer.

Kilde: www.dmusport.dk

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start