Jan og Kevin på nye hjul til LeMans

Far og søn indtager Lemans
Anslået læsetid: 1 Minutter

Et helt dansk “familieteam” bestående af tidligere Formel 1-kører Jan Magnussen og søn Kevin Magnussen skal deltage i 24-timers Le Mans i august, og har indgået et samarbejde med Goodyear.

Udvidelsen af Le Mans-teamet med Kevin Magnussen opfylder far og søn-duoens drøm om at køre sammen i det prestigefyldte løb, men Jan og Kevin får også følgeskab af Anders Fjordbach som det tredje medlem af den danske kørertrio for teamet High Class Racing.
Teamet skal køre en Oreca 07 Gibson i LMP2-klassen, som består af specialdesignede prototyperacerbiler, der leverer omkring 536 heste fra en 4,2 liters V8-motor.

Sidste år foretog Goodyear sin længe ventede tilbagevenden til 24-timers Le Mans, verdens mest berømte enduranceløb, og samme weekend sluttede to Goodyear-biler i top tre blandt konkurrenter fra et rivaliserende brand.
Jan Magnussen og Anders Fjordbach skal køre med Goodyear i hele FIA World Endurance Championship (WEC)-sæsonen, som startede i weekenden (den 1. maj) på Spa-Francorchamps i Belgien.

Jan Magnussen kørte Formel 1 fra midten til slutningen af 1990’erne og gjorde sin Formel 1-debut i 1995 på Goodyear-dæk. Kevin kørte Formel 1 mellem 2014 og 2020, og dette års udgave af 24-timers Le Mans bliver Kevins første, mens Jan vender tilbage til for 23. år i træk.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar