Ford tilbage i Formel 1

Efter mere end 20 års fravær vender Ford tilbage til Formel 1.
Anslået læsetid: 2 Minutter

Motorsport i alle afskygninger er på vej mod en mere eller mindre elektrisk fremtid, og da Ford i meget nær fremtid har høje ambitioner på netop dette område, er det nærliggende at involvere mere.
Så efter mere end 20 års fravær, vender Ford nu tilbage til Formel 1, og her vil de i samarbejde med Red Bull Powertrains tage det næste skridt indenfor hybridteknologi, således at de fra 2026 og minimum frem til 230 vil leverer motorer til Oracle Red Bull Racing og Scuderia AlphaTauri teams.

Dette er starten på et spændende nyt kapitel i Fords motorsportshistorie – en historie, der allerede begyndte med min oldefar. Ford vender nu tilbage til motorsportens ypperste klasse, med verdensmestrene ’Oracle Red Bull Racing’ ved sin side, og med en lang tradition for innovation og elektrificering, siger Bill Ford, executive chair, Ford Motor Company.

Yderligere en faktor som gør, at Ford har valgt at gå ind i sporten igen, og som også kan kædes sammen med virksomhedens visioner er, at Formel 1 og FIA i højere grad satser på alternativer til konventionelt brændstof. Og selvom Ford trak sig ud af Formel 1 tilbage i 2004, er det de stadig den tredje mest succesfulde motorfabrikant i sportens nogensinde, med ikke mindre end ti sejerstitler i Constructor’s Championship og 13 i Driver’s Championship.

Nyheden om, at Ford vender tilbage til Formel 1 i 2026, er en glædelig nyhed for sporten. Vi ser meget frem til at byde dem velkommen til et fantastisk hold af samarbejdspartnere i Formel 1, siger Stefano Domenicali, President og CEO, Formel 1.

Og som du kan se i videoen ovenfor, så er Ford allerede godt i gang med at gå ned af fremtidens sti, og vil faktisk allerede i år begynde udviklingen af den nye Power Unit, som bliver en del af den nye tekniske regulering i Formel 1, gældende fra 2026.
Hertil opstarter man også første fase i et projekt, som skal udmunde sig i en 350 kW elektrisk motor, samt en ny forbrændingsmotor der kan køre på et alternativt brændstof.

Fords tilbagevenden til Formel 1 med ’Red Bull Racing’ viser, hvor Ford er på vej hen som virksomhed – fokus på elektrificering, software-definerede, moderne biler og oplevelser. Formel 1 vil være en utrolig omkostningseffektiv platform til at innovere, dele idéer og teknologier og ikke mindst interagere med millioner af nye kunder, siger Jim Farley, President og CEO, Ford Motor Company.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar