De kom, de så, de sejrede - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

De kom, de så, de sejrede

Dacia Duster vandt endnu engang kategorien Crossover i det ni dage lange Rallye Aicha des Gazelles du Maroc - Et spektakulært, historisk rally udelukkende for kvinder
Steffen F. Olesen
07/04-2022 kl. 09:50

Rallye Aicha des Gazelles er en motorsportsbegivenhed helt i sin egen kategori. Den har ikke alene udelukkende kvindelige deltagere, men fokuserer på de helt basale ingredienser i et godt rally.

Det er med andre ord, et rally skåret ind til benet. Et rally, hvor man kommer frem ved hjælp af gammeldags navigation – dog ikke sekstant, men med kort og et kompas.
Her er ingen GPS eller stopur. Det handler om at kunne køre off road, og at kunne navigere den korteste vej mellem de forskellige tjekpoints

Løbet, der blev skudt i gang den 24. marts i Nice, sluttede i lørdags i Marokko og på podiet stod som vindere team nummer 310. Team 310 bestod af Hajar Elbied og Malika Ajaha, der konkurrerede for 3. gang og faktisk gentog sejren fra sidste år.

De sluttede som vindere af den 31. udgave af rallyet, og det var efter flere hundrede kilometers kørsel i mildest talt ujævnt terræn med adskillige punkteringer til følge – og oveni hatten – en sandstorm, som vi her i Danmark også fik ”gavn” af.

Men Dacia havde jo to andre teams med, og minsandten ikke også om de kom på podiet som nummer to og tre.
Så dette års rally var en sand triumf for Dacia Duster, som er ubesejret i Crossover kategorien siden 2017.

Dacia CEO Denis Le Vot sagde ovenpå sejren ” Tillykke til vores ”Gazeller” for dette Dacia hat-trick. Vi er meget stolte af deres præstationer, for deres udholdenhed og deres holdånd. Det er helt i Dacias ånd”

Da der ikke er tale om et løb, som eksempelvis Paris – Dakar, hvor bilerne skal kunne klare det umulige, er de tre Duster, der netop har gennemført, ikke specielt klargjort, men står næsten som de, der holder i forretningen hos den lokale Dacia forhandler.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start