Smugkig på Aston Martins nye SUV

Lækker SUV på vej fra Aston Martin. Men fjern lige kølergrills-læbestiften på produktionsmodellen, ikke?
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det er en hård fødsel Aston Martins kommende SUV, DBX, har fået. Masser af terræntæsk, mudder og flyvehop, til ære for et nysgerrigt kamera. Ikke just hvad der normalt forbindes med Aston Martin, men den hæderkronede bilproducent har, som Lamborghini gjorde med Urus, tilføjet en luksus-SUV til produktrækken. Eller vil gøre det i nærmeste fremtid. For det segment storsælger i øjeblikket.

For at den nye SUV får køreegenskaber som Aston Martin kan stå inde for, testes DBX i øjeblikket både i terræn og på lækker asfalt. Kulde i Arktis og varme i mellemøsten, bjergpas i Alperne og godt med gas på Autobahn og Nürburgringen.

Så nu skal vi til at vænne os til Aston Martins med fem døre. Den forventes på markedet i slutningen af 2019.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar