Plug-in-købere fravælger elbiler - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Plug-in-købere fravælger elbiler

For dårlig rækkevidde og for få ladestandere
Steffen F. Olesen
20/09-2021 kl. 08:17

En ny undersøgelse foretaget af Megafon for De Danske Bilimportører viser, at en en elbil ikke er et reelt alternativ for danske bilkøberere, der har anskaffet en plugin-hybrid bil indenfor de seneste to år.
Elbiler bliver primært fravalgt på grund af for kort rækkevidde og for få ladestandere, og kun 11% af de adspurgte havde en elbil som et alternativ til deres nye plugin-hybrid.

“Undersøgelsen bekræfter vores billede af, at mange danskere endnu ikke føler sig klar til at køre rent elektrisk. Hvis man har en årlig kørselv-ferie til Sydeuropa eller dårlige oplademuligheder ved bopæl eller arbejde, er der for mange danskere ikke tilstrækkelig tryghed til at køre rent elektrisk. Men da det er en politisk prioritet at flest mulige kilometer på vejene skal køres elektrisk, er plugin-hybrid-teknologien lige nu en god løsning for mange danskere i hverdagen”, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.  

Udviklingen går meget hurtigt i øjeblikket, både i forhold til antal solgte elbiler og opstilling af nye ladestandere rundt omkring i landet. Samtidig står plugin-hybrid biler til at få en afgiftsstigning til nytår.

“I takt med, at der udbydes flere bilmodeller i flere prisklasser og der kommer flere ladestandere, forventer vi, at andelen af solgte elbiler vil overstige antal solgte plugin-hybrider. Vi forventer også, at det vil få en effekt når plugin-hybrid-bilerne stiger i pris til nytår”, siger Mads Rørvig.

I august måned 2021 udgjorde elbiler 19 procent, og plugin-hybrider 21 procent af de nyregistrerede biler i Danmark.
Særligt tallet for ren el er ret imponerende, når man tager kort rækkevidde og ringe lademuligheder i betragtning.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start