Bilforhandlere klar med Corona-løsning - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Bilforhandlere klar med Corona-løsning

Trods nedlukninger er det stadig muligt at se og prøve ny bil
Steffen F. Olesen
13/01-2021 kl. 11:17

Salgsafdelingerne hos de danske bilforhandlere er ifølge myndighedernes COVID-19-restriktioner lukket frem til og med den 17. januar. Men som du kan læse i teksterne fra Audi og Hyundai her under, er der heldigvis andre muligheder.
De danske forhandlere er klar med flere forskellige løsninger til dig der overvejer at erhverve dig en ny model til garagen.

Klar på telefonen
Hos Audi sidder salgsrådgiverne i stedet klar til at rådgive kunder og lave tilbud pr. telefon eller online, og åbningstiderne telefonisk/online er udvidet, så telefonerne nu er åbne mandag-torsdag 7-21, fredag 7-20 og i weekenden fra kl. 11-16. Det er eksempelvis muligt at aftale en virtuel fremvisning af en Audi, uanset om den er ny eller brugt.

Start prøveturen hjemmefra
Derudover tilbyder Audi nu fysiske prøveture på kundens hjemmeadresse, kundes arbejdsplads eller en anden lokation, der måtte passe kunden (i henhold til Erhvervsministeriets vejledning). Audi kommer fx hjem til kunden med den ønskede bil og sikrer selvfølgelig, at prøveturen sker med respekt for sundhedsmyndighedernes anbefalinger i forhold til COVID-19.

Hos Hyundai er man også klar med kreative løsninger
Nu bliver det muligt for danskerne at prøvekøre og købe ny bil, selvom der er lukket hos den lokale Hyundai-bilforhandler. Med en række nye løsninger hos Hyundai er den nye bil ikke mere end et klik væk. Man kan f.eks. få en digital fremvisning eller booke en privat prøvekørsel fra eget hjem.

Vi vil gerne gøre det muligt for danskere, der står og skal købe bil, at få fremvist og prøvekøre den bil, de er interesserede i. Uden at gå på kompromis med retningslinjerne. Vi er derfor glade for, at vi nu har fået tilladelse til at give private fremvisninger og prøveture, selvom vores forhandlere holder lukket. Vi tager naturligvis alle de nødvendige forholdsregler for at sikre, at det bliver en tryg oplevelse for alle

Annegrethe Skovby, pressechef for Hyundai Danmark

Byg, klik og spar 2021 kr.
På hyundai.dk kan man i anledning af det nye år benytte Hyundais Byg Bil-funktion og spare et ekstrabeløb på 2.021 kr. Takker man ja til tilbuddet og underskriver en købsaftale på bilen inden 14 dage efter, salgsafdelingen får lov til at åbne igen, så trækkes der 2.021 kr. fra i prisen. Tilbuddet gælder også privatleasing. Her trækkes beløbet fra den månedlige ydelse i perioden.

Med Byg Bil-funktionen kan man bl.a. bygge sin helt egen Hyundai, i10 i20, i30, KONA eller IONIQ i både hybrid-, plug-in- eller electric-udgaven. Med et enkelt klik sender man sit nye bilvalg til den lokale Hyundai-forhandler, der sidder klar til at sørge for resten. Tilbuddet gælder alle modeller, og den seneste leveringsdato er 1. maj 2021.

Prøvetur eller fremvisning hjemmefra
Når man overvejer at købe ny bil, er det ofte afgørende at kunne se og prøvekøre bilen. Landets Hyundai-forhandlere tilbyder derfor at køre ud til eksempelvis privatadressen, hvorfra prøveturen kan køres, og man kan opleve, hvordan bilen er at køre i, inden man tager den endelige beslutning.

Er man mere til at blive hjemme, kan man med et par enkle klik bestille en digital fremvisning og blive siddende i sofaen, mens man får fremvist drømmebilen af sin lokale forhandler. Undervejs vil der være rig mulighed for at tale med forhandleren og stille spørgsmål.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start