Campingrådet kan ikke lide besværlige campister
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Besværlige Campister

MagaCin.dk har fået tilsendt en brochure, som Campingrådet udsender til campingpladserne. Heraf fremgår det tydeligt, at formålet med Campingpasset er at tjene penge
Ole Mose
05/04-2016 kl. 05:00

MagaCin.dk har fået fremvist materiale, som campingrådet anvender, når de argumenterer for at få campingpladser med ind i ordningen omkring campingpasset. Vi ser nærmere på materialet og bringe de mest interessante passager.

I første omgang ser vi nærmere på en brochure, som rådet udsender til campingpladsejerne.

I brochurens indledning står der følgende: 


Bak op om campingpasordningen – til gavn for alle

Når lejrchefer taler med hinanden, falder talen meget ofte på CKE-campingpasset. Og ofte falder der nogle ”knubbede” ord, da der jo ind imellem er besværlige gæster. Det irriterer. ”Og hvorfor er det egentlig i det hele taget, at vi skal sælge det campingpas, årsmærke mv.?”

Svaret er enkelt. Penge. Penge til at foretage en masse aktiviteter i fællesskab. Til gavn for alle campingpladser bruger Campingrådet hvert år omkring 3,8 mio. kr. på markedsføring, pressearbejde og imagepleje, 1,8 mio. kr. på politisk arbejde og brancheopgaver, som f.eks. gratis advokathjælp og principielle sager, 2,3 mio. kr. på konsulentordningen og udviklingsopgaver, som f.eks. ”Fremtidens Campingplads”, 0,5 mio. kr. på kurser og uddannelse som brand- og førstehjælp, IT-kurser, Inde-haveruddannelsen m.fl., 1,2 mio. kr. til royalty og forsikring via CKE, 1,4 mio. kr. til produktion og forsendelse af campingpas og 1,4 mio. kr. til kontorhold, IT, husleje, el og varme mv.

Hvis der ikke blev solgt campingpas, så skulle hver enkelt campingplads i gennemsnit betale godt 27.000 kr. i kontingent eller noget tilsvarende. Mon alle lige ville få betalt det girokort…? Hertil skal lægges godt 13.500 kr. i provision, som hver enkelt campingplads’ i gennemsnit heller ikke ville tjene, da campingpladsen tjener 33 % af campingpassets pris.

Salget af campingpas bidrager både til fællesskabets og den enkelte campingplads økonomi. Sådan skulle det gerne fortsætte.

Bak op om campingpasordningen.

Det upopulære pas

Campingrådet påpeger, at passet ikke altid omtales positivt. De har forståelse for de campingpladsejere, der er skeptiske over for campingpasset, idet disse jo møder besværlige gæster (red. campisterne).
Alle fordelene ved passet går til Campingrådet og campingpladserne. 

Campisterne bliver fortalt at de får en forsikring, som en del af salgstalen, når man taler om passet. Det er en forsikring, som dækker mod skade begået af andre gæster, hvis disse ikke selv har en forsikring, eller kan betale.

Den slags erhvervsansvarsforsikring er ikke unormal i andre brancher. Her er det dog de forretningsdrivende selv, der betaler for ordningen. 

Campisterne betaler hvert år 12-13 mio. til ordningen

I brochuren fortæller Campingrådet også, at formålet med passet er en ting: Penge.

Herefter redegør man for, hvordan den enkelte campingplads også har en masse ud af at sælge passet –  bl.a. får de 33% af prisen, hver gang de sælger et pas. Ud fra hvad medlemmer af repræsentantskabet har fortalt MagaCin.dk, er det dog mindre end de får, når de sælger passet. Det er dog stadig et beløb, der sikkert gør ordningen attraktiv for nogen.

Ikke alle er med
Der findes campingpladsejere, der ikke finder, at campingpasset og hermed Campingrådet bidrager til deres virksomhed. 

De stiller deres pladser til rådighed og sikrer sig indtjening alene gennem tilfredse kunder.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start