Starthjælp: Australsk humor - Start Ya Bastard
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Australsk humor

Starthjælp med indbyggede eder
CO
29/05-2011 kl. 10:28

Indehavere af en dåbsattest hvor blækket tørrede for tilstrækkeligt mange år siden, husker tiden hvor anvendelsen af en dåse dieselstart slet ikke var ualmindelig når lastbilen, traktoren, bilen eller motorcyklen skulle slås i gang en vinterkold morgen.

Til anvendelsen af dieselstart, knyttede sig uvægerligt en lind strøm af gloser som ikke fortjener gengivelse i børns nærvær.

I Australien har man taget konsekvensen, og ganske enkelt navngivet et tilsvarende produkt ”Start Ya Bastard”.

Om det er et udslag af genialitet, eller simpelthen dovenskab i yderste konsekvens er ikke let at gennemskue, men der er vist ikke tvivl om at sådan en dåse på værkstedet kan fremtvinge et smil af selv den mest gnavne.

Læs mere om produktet her.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start