Skal du med? Pinse-race på Jyllandsringen
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Pinse-race på Jyllandsringen

Tredje afdeling af mesterskabet afvikles på FDM Jyllandsringen
Mathias B. Høj
06/06-2019 kl. 15:00

Allerede nu er der masser af aktivitet på Jyllandsringen. Der bliver slået telte op og de kulørte racere bliver trillet frem. For det bliver ikke en stille weekend på racerbanen i Resenbro ved Silkeborg, hvor bilerne og deres ejere skal dyste i de kommende dage.

I weekenden vender deltagerne i MASCOT DTC tilbage til faste rammer. Efter en sæsonstart på udebane på Ring Knutstorp i Sydsverige og den årlige visit på gadebanen under Classic Race Aarhus gælder det nu Juniløbet på FDM Jyllandsringen, hvor den tredje af årets syv mesterskabsafdelinger køres.

I front for mesterskabet er den regerende mester Kasper H. Jensen. Han havde en flot sæsonstart i Sverige, men kunne ikke helt finde melodien ved Classic Race Aarhus, og han satser nu på at vende tilbage til fronten af feltet. Men kampen er hård. Dels møder Kasper H. Jensen konkurrence fra egne rækker i form af teamkammeraten Max Klinkby-Silver, dels vil folk som Ronnie Bremer og Michael Markussen presse ham.

Michael Markussen blev toer sammenlagt i 2016-udgaven af MASCOT DTC, og han har i år etableret sit eget DTC-team. Ved Classic Race Aarhus led han af tekniske defekter og fik ikke det maksimale udbytte ud af afdelingen, men han vil helt sikkert være med fremme på banen ved Resenbro.

Ronnie Bremer er altid stærkt kørende. Ved Classic Race Aarhus vandt han tre af de otte kvalifikationsheat for klassen, mens han tog andenpladsen i finalen. Det betyder, at han nu blot er fem point efter den mesterskabsførende Kasper H. Jensen.

MASCOT DTC-klassen kommer på banen tre gange søndag på FDM Jyllandsringen. Klokken 11.15 startes det første af fire kvalifikationsheat, der kommer til at gå over syv intense omgange på FDM Jyllandsringens korte baneforløb. Klokken 15.30 gælder det så kvalifikationsheat 5-8 – som også køres på den korte bane – mens finalen over 12 omgange på den lange udgave af FDM Jyllandsringen starter klokken 16.40.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start