Vigo med fantastiske specifikationer

Rækkevidde på 650 km
Anslået læsetid: 1 Minutter

Vigo er navnet på en kommende elektrisk motorcykel, hvor folkene bag konceptet lover imponerende præstationer. 0-100 km/t på 3 sekunder, en topfart på 290 km/t., en vægt på under 160 kg…. og så lige en imponerende rækkevidde på knap 650 km. Vi synes faktisk modellen på videoen ser ret fed ud, så det kom lidt som en skuffelse at modellen reelt er endnu et iværksætter projekt.

Det er da fedt at se nye banebrydende motorcykler i alle mulige afskygninger, og mht. elektriske motorcykler er etablerede producenter allerede på banen med velfungerende løsninger, men meget tyder på at vi rent faktisk kun lige har skrabet overfladen af det muliges kunst.

Zero motorcycles har allerede lanceret en lang række stærkt reviderede 2019 nyheder, vi så ved årets motorcykeludstilling EICMA i Italien den nye Harley-Davidson Livewire (starten på Harley-Davidsons E-program), og vi ved at der fra næste år køres en E-serie i forbindelse med MotoGP.

De elektriske motorcykler er uden tvivl kommet for at blive, og eksempelvis Kymco's elektriske konceptmodel som lover en 0-250 tid på 10,9 sekunder ser rigtig spændende ud. Ingen tvivl om at Kymco har den økonomiske ballast til at føre ideen ud i livet, imens der ser ud til at være lidt større udfordringer med financieringen af Vigo.

Det er fedt at følge den vilde teknologiske udvikling, hvor vi jævnligt præsenteres for noget vi for få år siden anså for utænkeligt, men på den anden side også ser endnu flere projekter rende ud i sandet.

Vigo havde i sin første IndieGoGo kampagne en målsætning om at indsamle £240.000 men fik kun skrabet £ 213 sammen. Nu prøver folkene bag endnu en gang at puste liv i projektet, ved at anmode Facebook brugere om at sprede rygtet vidt og bredt om en ny investor efterlyses.

Se mere til Electric Motorcycle VIGO på facebook.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar