DIN historie om DIN motorcykel

MagaCin søger dine private anmeldelser
Anslået læsetid: 1 Minutter

MagaCin søger private anmeldelser af motorcykler. Det er altid spændende at læse forbrugernes personlige oplevelser med netop deres motorcykler. Dette giver ofte et nuanceret og grundig billede af en specifik motorcykel.

Vi som testpiloter bruger oftest kun 1-2 uger til test af en motorcykel, og vi tester oftest kun nye og moderne motorcykler. Dette er spændende for mange læsere, men de helt dybe og grundige anmeldelser kan vi naturligvis ikke lave grundet vores begrænsede tid i testdelen.

Derfor søger MagaCin nu anmeldelser fra private, der som minimum har ejet deres motorcykel et år, og som minimum har kørt 5.000 km på deres motorcykel.

Anmeldelserne kan sendes til [email protected], som naturligvis skal indeholde både tekst samt billeder af motorcyklen (Minimum 800×600 pixels). Vores skribenter tjekker naturligvis tekst for fejl og retter til om nødvendig.

Alle der får deres tekst publiceret vil modtage en lille erkendtlighed fra MagaCin efter publicering, og vi vil ikke afvise at tilbyde evt. dygtige skribenter efterfølgende freelance opgaver.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar