Yamaha PES1 & PED1

Pure Electric Lifestyle
Anslået læsetid: 1 Minutter

Alle vil lege med el-maskiner. Yamaha fremviser på Tokyo Motorshow to nye el-koncepter. Nemlig deres PED1 og deres PES1.

PES1 er en sportsmaskine, med vægt lige under de 100 kg, samt en topfart omkring de 100 km/t. Den skulle være sammenlignelig med de små 125 ccm med ca. 15 hk. Eneste forskel er at PES1 har ca. dobbelt så stort moment, sammenlignet med de små 125 ccm.

PED1 er en enduro udgave af PES1. PED1 er rigtig spændende for os her i landet, da det næsten er umuligt at køre enduro i Danmark. Ingen ønsker jo larm i vores natur, og derfor kunne PED1 åbne for noget enduro her i landet, uden at genere nogen med støj.

Begge er de dog koncepter, så det er på ingen måde sikkert vi nogensinde får modellerne at se i butikkerne. 

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Yamaha PES1 & PED1

  1. Jeg tror elcykler måske kan være med til at udvikle motorcykelismen her i verden. For de små turer i byen eller som teknologien bliver brugt i de seneste udviklede superbiler. Men om det er hvad motorcykel folket vil have, er jeg lidt i tvivl om.

  2. Hvis prisen bliver fornuftig, uden at man skal betale det halve af statsunderskuddet, vil det være en eminent pendlermaskine, specielt i byerne.

Skriv et svar