BMW F 450 RR præsenteret

BMW har nu præsenteret den nye F 450 RR, der kombinerer lav vægt, sportslige køreegenskaber og avanceret elektronik med mulighed for centrifugalkobling.
Anslået læsetid: 7 Minutter

BMW Motorrad har nu officielt præsenteret den nye F 450 RR, som vi forinden fik et smugkig på i sidste uge, da producenten delte en kort teaser for den kommende sportsmodel.

Den nye BMW F 450 RR er udviklet som en selvstændig supersportsmodel i den voksende 450-familie, og designet med fuldkåbe, aerodynamiske winglets og den karakteristiske front er tydeligt inspireret af den større BMW S 1000 RR. Dermed får også motorcyklister med A2-kørekort adgang til BMW’s sportslige RR-familie.

CEO for BMW Motorrad, Markus Flasch, fortæller frit oversat om den nye model: “Det, jeg især godt kan lide ved den nye BMW F 450 RR, er, hvor let, direkte og præcis den er at køre. For mig er det netop sådan, en supersportsmotorcykel skal være. Den er fantastisk underholdende på snoede landeveje og klarer sig lige så godt på racerbanen. Samtidig bærer den tydeligt DNA’et fra vores RR-modeller. For mig er den den perfekte indgang til BMW’s RR-univers.”

48 hk og 177 kg køreklar

Motoren er den samme grundlæggende 420 cm³ tocylindrede rækkemotor, som vi kender fra BMW F 450 GS, men tilpasset den sportslige anvendelse.

Med 48 hk ved 8.750 o/min og 43 Nm ved 6.750 o/min rammer F 450 RR præcis effektgrænsen for A2-kørekortet, og den usædvanlige 135° krumtap giver motoren en karakteristisk tændingsrytme, mens en balanceaksel bidrager til at begrænse vibrationerne.

BMW oplyser i dagens pressemeddelelse, at 80 procent af det maksimale moment allerede er til rådighed ved 3.000 o/min, hvilket lover godt for motorens anvendelighed ved almindelig landevejskørsel. Den køreklare vægt er opgivet til beskedne 177 kg, og med et opgivet forbrug på 3,8 liter pr. 100 kilometer skulle benzintankens 14 liter række til mere end 350 kilometer.

Sportslig geometri og udstyr til banekørsel

Selv om F 450 RR deler teknisk grundlag med GS-modellen, har søstermodellen en særlig sportslig geometri med kort akselafstand, clip-on styr og en kørestilling med mere vægt på forhjulet. Forgaflen er en 43 mm KYB upside-down konstruktion, og baghjulet er monteret i en dobbeltsidet aluminiumsbagsvinger med centralt placeret bagdæmper. På de mere sportslige udgaver af dagens nyhed kan både kompressions- og returdæmpningen i forgaflen justeres.

En firestemplet, radialt monteret Brembo monobloc-kaliber napper forrest om en enkelt flydende ophængt 310 mm bremseskive, der bagerst komplementeres af en enkeltstemplet bremsekaliber og en fast 240 mm skive. Modellen leveres med 17″ hjul for og bag.

Gearskiftemønstret kan vendes med henblik på banekørsel, så første gear ligger opad, og med Riding Modes Pro får føreren blandt andet adgang til det individuelt justerbare Race Pro-program, laptimer og visning af nedlægningsvinkel.

Easy Ride Clutch og fire udstyrsvarianter

I standardudgaven er F 450 RR udstyret med både kurve-ABS, Dynamic Traction Control, automatisk regulering af motorbremsen og køreprogrammerne Rain, Road og Race. Varmehåndtag, LED-belysning og et 6,5″ TFT-display er ligeledes standardudstyr.

Modellen tilbydes i de fire udgaver Base, Sport, M Sport og M Sport med Innovation Package. Sport-udgaven er blandt andet begunstiget med justerbar affjedring og Shift Assistant Pro, og de mest sportsligt dedikerede kan formentlig fristes af mere avancerede elektroniske indstillingsmuligheder på M Sport.

Centrifugalkobling

Med Innovation Package følger desuden BMW’s Easy Ride Clutch, der ved hjælp af en centrifugalkobling automatisk kobler til og fra afhængigt af motorens omdrejninger. Det muliggør sammen med Shift Assistant Pro både start, standsning og gearskifte uden brug af koblingsgrebet.
Koblingsgrebet er dog bevaret, hvis føreren ønsker at bruge det manuelt, og systemet kan eftermonteres på de øvrige udgaver.

BMW udvider altså nu 450-serien med en sportsmodel, hvor F 450 RR kombinerer A2-klassens begrænsede motoreffekt med en opbygning og et udstyrsniveau, der sædvanligvis forbindes med større sportslige modeller. Se også listen over højdepunkter BMW selv fremhæver i dagens pressemeddelelse.

Highlights of the new BMW F 450 RR:

  • Development focus: maximum riding pleasure through excellent handling, strong performance, rigorous weight optimization, and optimal accessibility.
  • Outstanding power-to-weight ratio in the A2 class: 48 hp with a ready-to-ride weight of just 177 kg.
  • Parallel-twin engine producing 35 kW (48 hp) at 8,750 rpm and maximum torque of 43 Nm at 6,750 rpm.
  • Lightweight, characterful engine with excellent smoothness thanks to a balance shaft and 135-degree crankpin offset, combined with rigorous lightweight design.
  • Four attractive equipment variants:
    • BMW F 450 RR Base.
    • BMW F 450 RR Sport (including Shift Assistant Pro and Sport suspension).
    • BMW F 450 RR M Sport (including Riding Modes Pro, Shift Assistant Pro, and Sport suspension).
    • BMW F 450 RR M Sport with Innovation Package (including Easy Ride Clutch, Riding Modes Pro, Shift Assistant Pro, and Sport suspension).
  • Easy Ride Clutch (ERC) for a significant increase in ease of use, riding comfort, and performance: available ex-factory for M Sport as part of the Innovation Package; retrofittable to all other variants as an Original BMW Motorrad Accessory.
  • Six-speed transmission and left-side secondary drive. Shift Assistant Pro for fast upshifts and downshifts without operating the clutch.
  • Stainless-steel underfloor exhaust system with two catalytic converters.
  • “Rain,” “Road,” and “Race” riding modes, plus ABS Pro, DBC, DTC, and MSR, are standard for a high level of riding pleasure and safety. Riding Modes Pro adds the individually configurable “Race Pro” riding mode.
  • Chassis with a tubular steel space frame for optimal rigidity, robustness, and riding precision. Supersport-specific tuning, a short wheelbase, and compact packaging.
  • Front wheel control via an upside-down telescopic fork and rear wheel control via an aluminum hollow-cast double-sided swingarm with a central spring strut; spring preload and rebound damping are adjustable. With the Sport suspension, the fork also offers adjustable rebound and compression damping.
  • Powerful Brembo braking system combined with BMW Motorrad ABS Pro for safe braking, even when leaned over. Dynamic Brake Control (DBC) and a dynamic brake light provide additional safety features.
  • Forged-aluminum foot controls and side stand for optimized weight.
  • Passenger footpeg brackets bolted to the rear frame.
  • Reversible shift pattern for an extra dose of sportiness and a true racing feel on the racetrack.
  • Heated grips as standard.
  • Powerful LED headlight and LED lighting as standard.
  • Connectivity with extensive capabilities and exemplary functionality through a large, perfectly legible 6.5-inch TFT display.
  • Practical USB-C port in the cockpit area.
  • Tailored Original BMW Motorrad Accessories in premium quality—from storage and M Performance Parts to safety, ergonomics and comfort, maintenance and technology, navigation, and communication.

Hvornår og hvor meget?

Den nye BMW F 450 RR, der bliver tilgængelig i farverne Racing Red, Cosmic Black og Snaefell White/M Motorsport, kan allerede nu ses på BMW Motorrads danske hjemmeside, hvor startprisen er opgivet til 86.995 kr. På BMWs hjemmeside kan du også allerede nu konfigurere din egen F 450 RR.

Modellen ventes ifølge tyske motorcykelmedier at trille ind hos landets forhandlere i maj 2027, men tidspunktet for levering i Danmark er endnu ikke oplyst. Det bliver vi måske klogere på, når vi besøger BMW Motorrads stand på EICMA i begyndelsen af næste måned.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven