Derfor føles køreturen som en mental genstart
Mange motorcyklister kender følelsen af at tage hjelmen på, svinge benet over sædet og trille ud af indkørslen med hovedet fyldt af arbejde, aftaler, hængepartier, regninger der skal betales og hverdagens mange små udfordringer.
En times tid senere stiger man af motorcyklen med en oplevelse af, at tankerne er faldet på plads, og selv om udfordringerne ikke nødvendigvis er blevet mindre, virker de ofte mere overskuelige.
Er det blot en subjektiv oplevelse, eller sker der rent faktisk noget i hjernen, når vi kører motorcykel?
Det spørgsmål har vi tidligere fået besvaret via et amerikansk neurobiologisk studie og senere gennem en psykologiprofessors personlige erfaringer med angst og motorcykelkørsel.
For mere end syv år siden offentliggjorde forskere fra UCLA i Californien en undersøgelse, som målte motorcyklisters hjerneaktivitet, puls og hormonelle stressmarkører under kørsel, og MagaCin gjorde dengang opmærksom på studiet.
Studiet var relativt begrænset, men resultaterne blev nogle år senere fagfællebedømt og publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift.
Efterfølgende har nyere forskning i opmærksomhed og mental restitution givet et endnu mere nuanceret billede af, hvorfor en tur på motorcyklen kan føles som en mental genstart.
Fra oplevelse til forskning
I 2019 var grundlaget for artiklen i MagaCin det mindre studie udført af UCLA i samarbejde med Harley-Davidson. Senere kom undersøgelsen dog til at stå langt stærkere, da resultaterne efterfølgende blev vurderet af uafhængige forskere og publiceret i Brain Research i 2021 under titlen Modulation of attention and stress with arousal: The mental and physical effects of riding a motorcycle.
Det ændrer ikke på resultaterne, men styrker den videnskabelige troværdighed, fordi studiets metoder, analyser og konklusioner er blevet vurderet af uafhængige forskere før offentliggørelsen.
Måske handler det slet ikke om stress
En fornyet opmærksomhed på UCLA-undersøgelsen florerer i denne tid i diverse opslag på sociale medier, hvor det ofte lidt ensidigt handler om kortisol. Altså kroppens primære stresshormon der er livsnødvendigt for at regulere stofskiftet, styre døgnrytmen og mobilisere energi, når vi udsættes for fysisk eller psykisk pres.
En gennemlæsning af den fagfællebedømte artikel viser imidlertid, at forskerne dengang var mindst lige så interesserede i noget andet. Nemlig motorcyklisternes hjerne og deres opmærksomhed.
Ved hjælp af EEG-målinger kunne forskerne måle, at hjernen under motorcykelkørsel blev bedre til at registrere ændringer i omgivelserne og fastholde fokus på de informationer, der var relevante for kørslen.
Forskerne mener, at den øgede opmærksomhed under motorcykelkørsel betyder, at hjernen i højere grad optages af de mange sanseindtryk og beslutninger, som kørslen kræver. Når opmærksomheden i høj grad er rettet mod at afkode trafikken, vejgrebet jævnligt skal vurderes, og den perfekte linje gennem kurverne planlægges, bliver der ganske enkelt mindre mental kapacitet tilbage til hverdagens bekymringer.
Psykologiprofessoren oplevede det på egen krop
I 2023 kom den amerikanske psykologiprofessor Benjamin White med et interessant perspektiv, hvor han både i interviews og på video beskrev, hvordan kørsel på motorcykel gjorde det lettere for ham at håndtere de konstante “hvad-nu-hvis-tanker”, som mange mennesker med angst oplever.
Hans pointe var dog ikke, at motorcyklen kurerer angst, men derimod at hjernen under kørslen tvinges til at prioritere den konkrete opgave frem for de mange hypotetiske bekymringer. En personlig erfaring der harmonerer bemærkelsesværdigt godt med de mekanismer, som UCLA-forskerne nogle år tidligere dokumenterede gennem fysiologiske målinger.
I videoen argumenterede professoren blandt andet for, at motorcykelkørsel gør os bedre til at ignorere det uvæsentlige, at vi bliver mere opmærksomme og fokuserede, at motorcyklister bliver mere beslutningsdygtige og handlekraftige, og at vores evne til at leve i nuet forbedres.
Flere brikker til puslespillet
En ny oversigtsartikel fra 2024 samler blandt andet forskning om den såkaldte Attention Restoration Theory samt nyere studier af opmærksomhed og mental restitution, der viser at aktiviteter med høj koncentration, løbende feedback og et passende niveau af udfordring kan bidrage til mental restitution på en anden måde end passiv afslapning.
Læs eventuelt Human Attention Restoration, Flow, and Creativity: A Conceptual Integration fra 2024, hvor kritikere naturligvis kan indvende, at lige præcis ovennævnte forskning ikke handler om motorcykler specifikt. Men den beskriver ikke desto mindre mekanismer, som i høj grad kan minde om dem, der blev observeret under UCLA’s motorcykelstudie.
Motorcykelkørsel kombinerer nemlig flere af de elementer, som forskningen forbinder med høj mental tilstedeværelse: konstant opmærksomhed, hurtige beslutninger, præcis motorik, kontinuerlig visuel bearbejdning og bevægelse gennem skiftende omgivelser.
Motorcyklen er mere end transport
Forskningen føjer altså hele tiden nye brikker til forståelsen af, hvorfor motorcykelkørsel kan have positive effekter. Udover de mentale gevinster ved at køre motorcykel, har MagaCin også jævnligt beskrevet, hvordan motorcykler bidrager til mindre trængsel, kortere rejsetid, lavere transportomkostninger, i mange tilfælde har en lavere udledning af skadelige stoffer end personbiler, og generelt er gavnlige for samfundsøkonomien.
Tilsammen tegner rigtig mange undersøgelser efterhånden et billede af motorcyklen som langt mere end et hyggeligt fritidskøretøj. Motorcyklen fungerer beviseligt ganske glimrende både som et hensigtsmæssigt transportmiddel, en herlig hobby og en god kilde til socialt fællesskab, og er altså også en aktivitet, der giver hjernen en pause fra hverdagens mentale støj.
Vi kan stadig lære mere
Selv om forskningen peger i en interessant retning, er der stadig langt flere spørgsmål end svar. UCLA-undersøgelsen står fortsat som et af de mest omfattende neurobiologiske studier af motorcykelkørsel, men der er desværre endnu kun få forskningsprojekter, som direkte har forsøgt at bygge videre på resultaterne.
Foreløbig tegner der sig ikke desto mindre et mønster, hvor de tilgængelige neurovidenskabelige studier peger på, at hjernen arbejder anderledes under motorcykelkørsel, og psykologerne beskriver detaljeret, hvordan fokuseret opmærksomhed kan aflaste hjernen og dæmpe grublerier.
Moderne forskning i mental restitution peger i stigende grad på, at aktiviteter med høje krav til koncentration som kørsel på mc kan have en positiv betydning for vores mentale velbefindende.
Måske er det netop derfor, at så mange motorcyklister beskriver den samme oplevelse efter en god køretur? Udfordringerne er der stadig, regningerne skal fortsat betales, og kalenderen er ikke blevet mindre fyldt. Men tankerne virker ofte mere strukturerede, hovedet føles lidt lettere, og vejen frem en smule mere overskuelig.
