Gør et kup

Fed motorcykel for 2 kasser øl om ugen
Anslået læsetid: 1 Minutter

I øjeblikket bugner importørenes og forretningernes udstillinger af nye modeller fra tidligere år. De sælges til spotpriser. Nye motorcykler bliver ikke ringere af at være tidligere års farve, kun billigere.

Næste år bliver nyhederne meget dyrere end vi er vant til. Den seneste tids Yen himmelflugt er selvsagt et problem. Et problem importørene nu skal takle i den næste tids prisforhandlinger. Hvis nyhederne skal på niveau med de nuværende maskiner, skal importørene magte at forhandle priserne 20% ned grundet Yen-kursen, hvilket næppe er sandsynligt.

Det betyder at nypriserne på motorcykler er meget lave, og næppe bliver billigere i fremtiden. Brugtpriserne er tilsvarende lave, og årstiden giver ydermere mulighed for at gøre en rigtig god brugthandel.

Det er ikke kun priserne der nu gør køb gunstig. Renten er historisk lav, og motorcykellån kan laves med rente så lav som 2%. Det betyder en motorcykel til 80.000 kr. kan afbetales med mindre ydelse pr. måned, end det koster at købe 2 kasser øl, ved 20% i udbetaling.

Ejendomskøberne har forstået, at det er nu der skal købes, grundet den lave rente. De smarte motorcykelkøbere gør det samme, og låser eventuelt renten fast så de er sikre på billig motorcykel i fremtiden.

Økonomerne siger renten ikke bliver lavere. At den nu har nået bunden. Holder den påstand er der mange penge sparet ved at køb nu.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar