Robbie Knievel springer over bussen

Vil overgå faderens rekordforsøg
Anslået læsetid: 1 Minutter

Robbie Knievel vil i Maj 2010 på motorcykel forsøge at hoppe over 16 dobbeltdækker busser.

Det er tre mere end stuntkørerens berømte far forgæves i 1975 forsøgte at forcere, da der med blandt andet brud på bækkenet blev sat en stopper for karrieren.

Faderens rekordforsøg fandt sted på Wembley Stadium i England.

Disse faciliteter er blevet en bekostelig affære at leje, og derfor vil 2010 forsøget finde sted på Battersea Power Station.

”Jeg får til tider sommerfugle i maven før et stunt, og nogle gange endda kakerlakker… det kommer an på stuntet”, udtaler Knievel junior. ”Jeg tror at det denne gang bliver kakerlakker. Min far sagde at jeg allerede som 12årig var en bedre kører end ham, så jeg er opsat på at gøre forsøget”.

Med reference til sin berømte afdøde fader Evel Knievel, vil Robbie Knievel benytte en Harley Davidson XR750 ved rekordforsøget.

En meget tungere cykel end de totakts dirt bikes Robbie typisk anvender.

”Nedslaget bliver utroligt hårdt, fordi affjedringen kommer på hårdere arbejde med en meget tungere motorcykel, og min ryg har efterhånden stået model til mange strabadser gennem tiden.

Selvom min fars forsøg endte med brækkede knogler og mange smerter, er jeg sikker på at han vil smile anerkendende ned til mig.

Vovehalse er en uddøende race, og jeg er stolt af at være opfostret af og selv være en af slagsen.”

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar