2025 WSBK kalender med ny bane på programmet

En ny bane føjes til 2025 kalenderen i World Superbike klassen, som næste år indledes 21. Februar på Phillip Island i Australien, og hvor kørerne i slutningen af Juli som noget nyt skal en tur til Balaton Park Circuit i Ungarn.
Anslået læsetid: 2 Minutter

I går kunne du her på MagaCin læse om den nye Bimota KB998 og se det første officielle billede af raceren, som i 2025 deltager i WSBK under skarp overvågning af det nye Bimota by Kawasaki Racing Team.

Den nye Bimota KB998 triller allerede i dag de første omgange på Circuito de Jerez, men debuterer først officielt i WSBK klassen 21.-23. Februar 2025 på Phillip Island i Australien, hvor den dog får asfalt under dækkene i forbindelse med den officielle test 17. – 18 Februar.
Og hvornår den nye dreng næste gang slippes løs, kan allerede nu ses i den officielle 2025 WSBK kalender.

For en lille måneds tid siden blev 2025 MotoGP kalenderen frigivet, og der gik faktisk ikke så forfærdeligt lang tid før den foreløbige 2025 kalender i World Superbike klassen også blev sluppet løs.
Det blev den 11. Oktober, hvor det også blev fastslået, at en ny bane føjes til kalenderen i 2025.

Der har været nogle ændringer i den oprindelige plan, hvor racerløbene på Portimao og Most er blevet rykket lidt frem i kalenderen, men hvor Balaton Park Circuit i Ungarn efter alt at dømme til gengæld debuterer som et nyt indslag.

Forbehold i forbindelse med frigivelsen af løbskalendere er dog ofte mere reglen end undtagelsen, og det bemærkes også denne gang, at ændringer for de planlagte 12 arrangementer kan forekomme.

Men nu har vi i det mindste en rigtig god ide om, hvornår det er en god idé at bestille billet, eller slænge stængerne op og fyre op under flimmeren.

21 – 23 februar: Phillip Island Grand Prix Circuit, Australia
38 – 30 marts: Autodromo Internacional do Algarve, Portugal
11 – 13 april: TT Circuit Assen, Netherlands
2 – 4 maj: Cremona Circuit, Italy
16 – 18 maj: Autodrom Most, Czechia
13 – 15 juni: Misano World Circuit “Marco Simoncelli”, Italy
11 – 13 juli: Donington Park, UK
25 – 27 juli: Balaton Park Circuit, Hungary*
5 – 7 september: Circuit de Nevers Magny-Cours
26 – 28 september: MotorLand Aragon, Spain
10 – 12 oktober: Circuito Estoril, Portugal
17 – 19 oktober: Circuito de Jerez – Angel Nieto, Spain**

*Subject to homologation
** Subject to contract

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar