Test: Kawasaki Ninja ZX-4RR
De første rygter begyndte at cirkulere i midten af 2021, og allerede i begyndelsen af 2022 begyndte de første håndfaste indikationer på en ny firecylindret Kawasaki 400 screamer at dukke op.
Hen imod slutningen af 2023 blev Kawasaki ZX-4RR officielt lanceret, MagaCin’s udsendte så modellen med egne øjne for første gang blandt årets Kawasaki nyheder på EICMA 2023, og ganske kort tid efter deltog vi i en herlig udpakning af Danmarks første Kawasaki Ninja ZX-4RR.
For de uindviede, som ikke har læst ovenstående artikler, så er vi altså nu velsignet med, hvad der kan betegnes som en reinkarnation af den sportslige firecylindrede Kawasaki ZXR400 fra 1990’erne, der ligesom konkurrenterne fra andre mærker for længst er aflivet.
Hvis artiklerne, der er linket til længere oppe, giver indtryk af, at denne skribent er ovenud begejstret for genopstandelsen af en lille firecylindret sportslig screamer, så er du ikke helt galt afmarcheret. Og armen skulle ikke vrides ret langt om på ryggen, før der uden den mindste tøven blev sagt ja tak, da muligheden for en test af modellen bød sig.
I den forbindelse fik vi som sædvanlig brygget en lille video sammen, men før du tager et kig på den, så lad os lige besvære læserne med et par ikke uvæsentlige historiske detaljer.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

