Ny Aprilia RS 457 præsenteret i dag
Aprilia hævdede i sidste måned, at man sagtens kan blive forelsket i en blind date.
Det gjorde den italienske motorcykelproducent, som du kan læse i Ny Aprilia afsløres 7. September i forbindelse med annoncering af præsentationen af en helt ny model.
Forud for den officielle udmelding kunne MagaCin i Juni måned fortælle, at det der tilsyneladende var en ny Aprilia RS440 var spottet igen, og spådommen om en ny lille sportslig kåbeklædt model fra italienerne viste sig i dag at holde stik, men med en lille overraskelse.
Efter det succesrige koncept med Aprilia’s 660 modeller ville forløberen for hvad der potentielt kunne gå hen og blive en ny 440 serie fra Aprilia egentlig give meget god mening, så italienerne overraskede måske i dag en smule med præsentationen af den helt nye Aprilia RS 457.
Vi har skelet utålmodigt til computerskærmen hele dagen, men det skulle blive først på aftenen før vi fik syn for sagen, og lad os uden yderligere introduktion dele den traditionelle officielle præsentationsvideo Aprilia RS 457 | Welcome to the Racing Squad.
Husk endelig at se bonusvideoerne nederst i artiklen.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

