Jonathan Rea smutter fra Kawasaki

Jonathan Rea forlader Kawasaki efter ni års samarbejde.
Anslået læsetid: 2 Minutter

I en officiel pressemeddelelse skriver Kawasaki, at den seksdobbelte World Superbike verdensmester, Jonathan Rea, forlader Kawasaki efter endt sæson.
Men hvad skal han så nu, spørger du måske… Og svaret er, at Jonathan Rea skal køre for Yamaha.

Rea er den mest succesrige WorldSBK-rytter nogensinde og har udover de seks på hinanden følgende VM-titler i en utrolig niårig periode sammen med Kawasaki, også det højeste antal sejre i klassen med 104, flest podier med 214 og 92 hurtigste omgangstider, alle fra en periode med historieskabende 261 starter.

– Yamaha Motor Europe er glad for at kunne meddele, at den seksdobbelte FIM Superbike verdensmester Jonathan Rea vil køre sammen med Andrea Locatelli i Pata Yamaha Prometeon WorldSBK Official Team i 2024, efter at have sikret sig en to-årig aftale, siger en talsmand for Yamaha og fortsætter.
Den nye aftale vil se Rea danne et formidabelt partnerskab sammen med den italienske holdkammerat Andrea Locatelli, hvor duoen konkurrerer ombord på den yderst konkurrencedygtige Pata Yamaha Prometeon WorldSBK R1 sammen indtil 2025.

På trods af sin fænomenale karriere er Reas sult efter succes ikke blevet mindre, og hans mål er klart… At føje flere sejre til CV’et, og blive den første rytter til at vinde syv WorldSBK-titler.

Men selvom Rea har valgt at lade sig skille fra det grønne hold, er det bestemt ikke med en sur mine:
– Jeg vil gerne takke alle hos KMC og KRT for at tro på mig og give mig muligheden for at bevise mig selv på højeste niveau. Jeg har lært og er vokset så meget som person og rytter siden den første dag, da jeg kastede mit ben over en Ninja ZX-10R superbike.

Jonathan Rea tager over for Toprak Razgatlioglu, som fra 2024 skal køre for BMW.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar