Touring Camp genåbner om ti dage

Om ganske få dage slår MC Touring Camp endnu engang dørene op for glade motorcyklister, til trods for modvind i årets første halvdel.
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det er ikke mere end tre måneder siden vi kunne viderebringe den triste nyhed, at MCTC grundet manglende indfrielse af indgåede aftaler, så sig nødsaget til at lukke MC Touring Camp.

En særdeles trist nyhed for den danske motorcykelkultur, men heldigvis en nyhed som vi i dag kan vende 180 grader.
For som du kan læse på mctc.dk, så vil Touring Camp pr. 30/6 – altså om ti dage fra dags dato – igen kunne bruges som samlingspunkt for landets motorcyklister.

Det forholder sig nemlig således, at Kent og Linda er trådt til som nyt bestyrerpar. Og det lyder til, at de vil gøre deres bedste for at bringe liv i Campen; “Vi er begge åbne, positive, optimistiske i tilgang og i besiddelse af stor humor. Vi er klar over at stillingen kræver mange timer i sæsonen, samt at Campen ikke kan køre uden frivillige. Vi vil i videst muligt omfang benytte og udbygge samarbejdet med alle frivillige baseret på deres evner og interesser.”

Hertil skriver MCTC også i en artikel på deres hjemmeside, at der arbejdes på at implementere nye tiltag i Campen i fremtiden; det kunne eksempelvis være et værksted til småreparationer af de rejsenes motorcykler, at der kan bestilles halvpension sammen ved booking, og sidst men ikke mindst, et væld af arrangementer både i og udenfor sæsonen.

MagaCin holder dig opdateret på de seneste MC nyheder!

Bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle nyheder, tests, videoer og fordele på DK’s hurtigste MC-medie

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar