Mikkel Haarup udgår af det indonesiske GP

Danske Mikkel Haarup havde ikke heldet med sig ved VM-afdelingen i Indonesien, og måtte udgå ikke blot én, men hele to gange.
Anslået læsetid: 1 Minutter

Alle øjne var rettet mod danske Mikkel Haarup, der ved sidste VM-afdeling i MX2-klassen igen kørte sig til en podieplads.
Afdelingen i Indonesien blev dog en kort og skuffende affære for danskeren der, på trods af en formidabel start i første heat, som placerede ham på en fjerdeplads, desværre måtte udgå grundet en overophedet motor.

Til afdelingens andet heat trak Mikkel sin reservemaskine frem, og igen så det lovende ud for den talentfulde dansker, som allerede på løbets anden omgang kunne lugte en femteplads.
Desværre opstod der også her problemer i maskinrummet, og Mikkel måtte endnu engang resignere.

– Jeg følte, at jeg havde farten til en top-3 placering i denne uge, men vi havde et par udfordringer, f.eks. da en anden kører hoppede ind i mig og beskadigede min fodhviler i går. Jeg følte mig godt tilpas på maskinen hele weekenden, men vi var bare meget uheldige, fortalte Mikkel Haarup efter løbet.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar