
I fængsel for medvirken til vanvidskørsel
De fleste er velsagtens efterhånden bekendt med loven om vanvidskørsel, der blev vedtaget 23. Marts sidst år.
Loven der ikke blot kan medføre 20 dages ubetinget fængsel for føreren af et køretøj der anvendes til vanvidskørsel, men hvor politiet også kan beslaglægge køretøjet anvendt til vanvidskørslen, og hvor køretøjet eventuelt efterfølgende kan endeligt konfiskeres og bortauktioneres.
Så langt er flertallet nok med.
Men hvor mange ved egentlig, at man også risikerer at ryge bag tremmer, hvis man pågribes, tiltales og dømmes for medvirken til vanvidskørsel?
Det lyder måske lidt bizart i nogles ører, at det i det hele taget potentielt skulle være muligt, at blive dømt efter loven om vanvidskørsel uden overhovedet at have siddet i køretøjet.
Men sådan kan det gå, når lovgivning bevidst eller ubevidst er ret vagt formuleret.
19-årig tiltalt for medvirken til vanvidskørsel
Her på MagaCin kunne du i februar måned i indeværende år læse, at Københavns Vestegens Politi havde pågrebet en person under afvikling af et ulovligt gaderæs.
Det skrev vi om i artiklen Risikerer fængselsstraf for medvirken til vanvidskørsel, og i begyndelsen af denne måned fulgte vi op på sagen, med artiklen Fængsel for medvirken til vanvidskørsel?, efter politiet havde besluttet sig for at tiltale den 19-årige synder.
“Med påstand om frihedsstraf tiltaler anklagemyndigheden nu en 19-årig mand for at agere ’starter’ af ulovlige gaderæs midt på Frederikssundmotorvejen en lørdag aften i februar.”
Første dømte
Sagen vedrørende den 19-åriges lovovertrædelser er afsluttet, og synderen er nu som den første person nogensinde i Danmark dømt for medvirken til vanvidskørsel uden selv at have kørt.
Det burde måske vække opmærksomhed?
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


