2022 Triumph Motorcycles prisliste

40 forskellige modeller fra 102.999,- til 399.999,-
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det er ikke mere end nogle dage siden Triumph Motorcycles afslørede den elektrisk drevne Project Triumph TE-1.
Afsløringen af den elektrisk streetfighter markerer afslutningen på fase 3 af 4 i Project Triumph TE-1, og den skarpt udseende streetfighter skulle stå klar i endelig version senere på året, når de planlagte 6 måneder for fase 4 er gået.

Afsløringen af den elektriske prototype følger i kølvandet på en række nylige lanceringer af spændende nye modeller fra Triumph, hvor vi i flæng nævner den kåbeklædte Triumph Speed Triple 1200 RR, som ramte markedet i midten af September 2021, Triumph Tiger Sport 660 der blev præsenteret officielt i Oktober 2021, og den nye Triumph Tiger 1200 som debuterede 7. December sidste år i ikke mindre end fem varianter.

Englænderne frigav ved den lejlighed en præsentationsvideo for de nye Triumph Tiger 1200, som du kan se under dette afsnit.
Men den generelle præsentationsvideo New Tiger 1200 Range – Global Reveal fik ikke lov til at stå alene.
For udover den bredt favnende introduktionsvideo delte Triumph Motorcycles nemlig yderligere ni udspecificerende videoer, som du alle sammen kan se i artiklen Ny Triumph Tiger 1200 præsenteret.

Tre nye modeller mod slutningen af 2021 samt afsløringen af TE-1 prototypen for få dage siden vidner om, at der er seriøst tryk på hos den engelske motorcykelproducent, hvor nyheder præsenteres i en nærmest uendelig strøm.
Derfor er der ikke noget at sige til, at modelprogrammet efterhånden er solidt udbygget.
Det sætter sit præg på den danske 2022 Triumph prisliste, som indeholder ikke mindre end 40 forskellige modeller til ethvert behov i alle mulige afskygninger i et lige så varieret prisleje fra Dkr. 102.999,- til Dkr. 399.999,-

Triumph Prisliste 2022. inkl levering

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar