Test: 2021 Kawasaki ZX-10R – Fungerer overbevisende lige ud af kassen
Efter at have set intro-videoen over artiklen har du garanteret allerede gættet, at dette indslag handler om 2021 Kawasaki Ninja ZX-10R.
Kawasaki’s mest sportslige model som er udviklet i tæt samarbejde med WSBK mesteren Jonathan Rea debuterede officielt i November måned 2020, hvor Kawasaki Heavy Industries delte lækre billeder, leverede en række interessante detaljer om modellen, publicerede en præsentationsvideo og oplyste om modellens endelige tekniske specifikationer.
Følg linket lige nedenunder for masser af informationer om 2021 Kawasaki ZX-10R.
I forbindelse med lanceringen af den nye ZX-10’er har vi flere gange set Jonathan Rea køre modellen på racerbane, hvor den sympatiske irer (som ramte en historisk milepæl tidligere på året) virkede oprigtigt begejstret for den seneste generation Kawasaki ZX-10R.
I artiklen Ny ZX-10R testes af mesteren kan du se en video fra begyndelsen af 2021, hvor Jonathan Rea fortæller om og demonstrer mange af de nye tiltag, og giver et indblik i hvad de betyder i praksis.
Om det er lige præcis lanceringen af den nye Super-Ninja som er grunden til, at Rea’s egen 2016 ZX-10R blev sat til salg i Maj måned skal vi ikke gisne om. Og vi har heller ingen faktuel viden om, om den nye Kawa ZX-10R er den reelle årsag til, at den skrappe racerkører nu arbejder seriøst på at tage kørekort til motorcykel, og om han allerede har bestilt et eksemplar.
Men vi forestiller os, at Jonathan Rea i givet fald får mulighed for personligt at deltage i udpakningen af sin nye motorcykel.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


