Aprilia Tuono 660 lidt mere officiel

Ny video med Tuono 660 i aktion
Anslået læsetid: 1 Minutter

Det er ikke mere end et par dage siden vi så en afslørende video med den nye Aprilia Tuono 660 under titlen Tuono660 unveiling.
Men selvom videoens titel indikerede, at det kunne være den officielle lanceringsvideo for modellen, blev filmklippet ikke fulgt til dørs af hverken informationsmateriale eller en officiel pressemeddelelse.
Og på Aprilia’s hjemmeside fortalte tekststrimler stadig, at Aprilia Tuono 660 ville blive lanceret i Februar.
Men nu har den italienske producent oppet sig lidt, for i går delte Aprilia endnu en video med den interessante nyhed.

Ikke nok med at Aprilia har delt den nye video med titlen Tuono660​ action video: Master of all roads, for Aprilia’s hjemmeside er faktisk også opdateret således, at vi ikke længere får besked på at vente til en gang i Februar, men i stedet ser en stump video med Tuono 660 i aktion.
Tekniske specifikationer (som vi ret beset kender fra Aprilia RS 660) samt billedgalleri er desværre endnu ikke tilgængeligt, men det kunne muligvis følge i nær fremtid?
Indtil det eventuelt sker, kan vi i det mindste fornøje os med den nyeste video, hvor Tuono 660’eren slår sig løs på kurverige bjergveje og i byen.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar