EICMA: Husqvarna præsenterer overlækre maskiner
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

EICMA: Årets lækreste maskiner?

Opdateret med priser! Ny Svartpilen 701 fra Husqvarna er med sit matsorte udseende og kobberfarvede motor et studie i perfektion. Men så vent bare til du ser Vitpilen 701 Aero Concept
Mathias B. Høj
08/11-2018 kl. 13:30

Ok, overraskelsen var til at overskue da Svartpilen 701 fra Husqvarna blev afsløret på årets EICMA-messe. For vi stod også og savlede over konceptmodellen sidste år og der virkede ikke til at være så store overvejelser om, hvorvidt den skulle i produktion. Men nu er den her og den er lækker!

Husqvarna, som er ejet af KTM, gør i 701 som i flere andre modeller brug af KTM-dele og teknologi. Men det visuelle udtryk er helt anderledes og den matsorte maskine gør det godt, med mange lækre detaljer. Læg mærke til anderumpe-spoileren over baglyset, den kobberfarvede motor. Og selvfølgelig signatur-LED-lyset foran.

Cyklen er med den velkendte encylindrede 692cc motor også kendt fra Vitpilen 701, som yder 75 hk. Ride-by-wire, Slipperkobling og quickshift op og ned på sekstrinsgearkassen er også en del af pakken. Bremser er fra Brembo og ABS-system fra Bosch, mens affjedringen er fra WP. Til forskel fra Vitpilen er dækkene, Pirelli MT60 RS, af den mere terrængående slags. Eller i hvert fald lavet til at se sådan. Cyklens bistre udseende forstærkes af deres grove udseende.

Der findes en særlig mapping til Svartpilen 701, som gør at den må køres med A2 kørekort.

Den danske pris bliver på 126.990 kr.

Vitpilen 701 Aero Concept

En koncept-MC i den ekstremt trendy racerinspirerede gruppe blev også præsenteret. Som en udstyrsvariant af Vitpilen 701, kan vi håbe at den på sigt kommer i produktion. I videoen fik jeg sagt, at det er en udstursvariant af Svartpilen, men bare se bort fra det sludder.

Fede designdetaljer som forskærmens lodrette kant, spoiler-looket bagtil og det bastant udseende baghjul og et ret utradionelt TFT-display lover godt. Se selv billedgalleriet for flere detaljer.

Vi håber at kunne præsentere en produktionsklar version til næste EICMA-messe.

Du kan se Husqvarnas EICMA-præsentation optaget live på MagaCins Facebookside.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start