Ond, men stilfuld gadecykel fra Husqvarna

Storbycool men lettere bister Svartpilen 701 fra Husqvarna
Anslået læsetid: 1 Minutter

Præsentationen af Svartpilen 701 konceptmotorcyklen på EICMA var måske ikke den største overraskelse, når man var bekendt med Vitpilen 701. Svartpilen 701 beskrives af Husqvarna som en lidt bistert udseende maskine, der er inspireret af Flat track scenen. Simpel af udseende og strippet for alt overflødigt.

Motoren er en 693cc encylindret, bremserne fra Brembo og rørgitterstellet fremstillet så vægten er lavest mulig. Forhjulet er på 18 tommer mens baghjulet er på 17. Begge hjul med lettere knobrede dæk. Styret placeret forholdsvist højt så siddepositionen bliver behageligt oprejst og giver en god føling med maskinen. Forlygten er med et forholdsvist fladt design for at holde stilen så flat-tracket som muligt. 

Da det er en konceptmotorcykel, er det småt med tekniske detaljer. Men mon ikke der vil være meget overlap med Vitpilen 701, som du kan se her.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar