BMW melder afbud til efterårets Intermot og EICMA
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BMW melder afbud til Intermot og EICMA

Efterårets nye modeller præsenteres på alternative platforme
Steffen Olesen
02/04-2020 kl. 17:30

Umiddelbart tænkte vi at det var en aprilsnar, da pressemeddelelsen fra BMW Group dumpede ind i mailboksen i går, men den skulle desværre være god nok.

BMW deltager ikke ved de store 2020 Mc-messer Intermot i Köln i oktober samt EICMA i Milano i November.

Du er selvfølgelig bekendt med, at en lang række motorcykelproducenter i den seneste tid midlertidigt har indstillet produktionen – herunder også BMW -, og at en lang række motorcykelrelaterede begivenheder som eksempelvis det ikoniske Isle of Man og kæmpe træffet BMW Motorrad Days er aflyst.

Corona plagen har sat sit kedelige præg på stort set alt efterhånden, og få tør udtale sig skråsikkert om udviklingen.

BMW Motorrad har truffet den triste beslutning på baggrund af de usikre fremtidsudsigter, som du kan læse i pressemeddelelsen nedenunder, der er signeret af Tim Diehl-Thiele – Head of Communications BMW Motorrad

Munich.

Due to the hardly foreseeable development of the corona pandemic and its effects, BMW Motorrad will not be participating in the two leading motorcycle shows Intermot in Cologne in October and EICMA in Milan in November in 2020.

This decision was made in order to counteract current planning uncertainty at an early stage, also for all our partners involved in BMW Motorrad motorshow appearances, in the interests of the greatest possible security, predictability and transparency.

BMW Motorrad will present the world premieres and product highlights planned for these motorcycle shows on alternative platforms in autumn 2020. In doing so, the company will increasingly rely on its own formats and digital communication channels.

For dem der er knap så stærke udi engelsk, er betydningen kondenseret og lidt frit oversat, at BMW for at imødegå usikkerheden i forbindelse med 2020 Intermot og EICMA dropper de to udstillinger, og vil i efteråret 2020 benytte sig af alternative platforme til at præsentere nyhederne.  

Dermed lægger BMW Motorrad sig i slipstrømmen på flere motorcykelproducenter, som i stigende omfang benytter sig af utraditionelle metoder, når nye modeller præsenteres og markedsføres digitalt.

Det fik vi nogle eksempler på da italienske Ducati den 25. Marts livestreamede en event, hvor du kunne få alt at vide om producentens nye Ducati Streetfighter V4, og få dage senere afviklede japanske Honda et Virtuelt Motorcycle Show.

Aflysningen af Osaka samt Tokyo Motorcycle shows medførte også, at Suzuki sprang med på vognen og præsenterede 2020 modellerne online.

En ret ærgerlig besked fra BMW Motorrad, som vi naturligvis har fuld forståelse og respekt for. Men vi kan ikke lade være med at tænke på, om dette blot er det først af mange kommende afbud til årets store motorcykelmesser Intermot og EICMA.

Det er da cool nok, at se de nye motorcykler præsenteret på lækkert filmet video med enorme produktions budgetter, imens man hygger sig i hjemmets komfortable sofa med et krus kaffe foran flimmeren.

Men det ville fanden-galeme også være trist, hvis corona plagen skulle ende med helt at tage livet af de kæmpestore og ret fantastiske Mc-messer.

En ubehagelige tanke som de danske meteorologer heldigvis kan lægge en dæmper på, for de lover nemlig op imod 20 graders varme i starten af næste uge.

Og så er det stadigvæk tilladt at glæde sig over, at vi her til lands er omgivet af positive motorcyklister og forhandlere.

  

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start