BMW indstiller produktion

Fabrikken i Spandau midlertidigt lukket
Anslået læsetid: 1 Minutter

Corona pandemien der ubønhørligt kræver sine ofre blandt de smitttede, har som du nok ved også sat sine kedelige spor i motorcykelindustrien. 

For mindre end en uge siden, kunne du her på siden læse, at KTM indstillede produktionen. Kort tid efter kunne du også her på siden læse, at Yamaha fulgte i KTM's fodspor, og der gik ikke længe inden vi kunne viderebringe information om, at også italienske Ducati har indstillet produktionen midlertidigt.

Vi er vidende om at Piaggio Group for ganske nylig ligeledes har været gennem en kort nedlukning for omfattende rengøring, og at amerikanske Harley-Davidson faktisk også har gennemført omfattende rengøring, efter en medarbejder var konstateret smittet.

Det er snart vanskeligt at forestille sig nogen motorcykelproducent gå ram forbi, og senest har den tyske bil og motorcykelproducent BMW da også annonceret, at aktiviteterne suspenderes indtil d. 19. April på alle europæiske bilfabrikker, og at nedlukningen også omfatter BMW's motorcykelfabrik i Spandau nær Berlin.

Det er naturligvis trist at den ene motorcykelproducent efter den anden lukker ned, men på den anden side er det også al ære og respekt værd, at man i motorcykelbranchen gør hvad man kan for at forhindre yderligere smitte.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar