Besøg på værkstedet giver altid plads til et gys
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Et kig på værkstedet hos Hinshøj Caravan

MagaCin.dk besøgte Hinshøj Caravans værksted i november måned.
Ole Mose
07/12-2016 kl. 06:00

At besøge et værksted for campingvogne kan være en oplevelse for campister, som ligner det andre får fra krimier og gyserfilm.
Specielt når en vogn er blevet skadet, kan man forfærdes og samtidigt glædes over, at det ikke er sket for en selv.

Åbent Hus

I forbindelse med Åbent Hus arrangementet i slutningen af november måned hos Hinshøj Caravan, havde jeg aftalt med Johnny Jensen, at jeg ville kigge forbi en dag. Johnny er værkfører og jeg ville gerne lave en artikel om værkstedet og tage billeder til vores læsere.

Altid travlt

Johnny kunne i øvrigt fortælle mig, at man altid havde travlt på værkstedet – også i vinterhalvåret. “3-5 ugers venteliste fortæller noget om, at folk har tillid til vores værksted”, sagde han.

På besøg

En lille måned senere dukkede jeg uanmeldt op. Det var nok ikke den heldigste dag, jeg havde valgt. Der var rigtigt meget tryk på og jeg følte mig rent ud sagt ikke specielt velkommen. 

Det er helt fair – alle kender den slags dage og det er ikke der, man har lyst til at få besøg af en nysgerrig journalist, til at komplicere tingene yderligere.

Jeg fik dog lov til at tage billeder, hvis jeg undlod at forstyrre dem, der arbejdede med tingene. Det betød så også, at jeg ikke fik så meget baggrundsstof med hjem.

Undervognen

Lidt blev det dog til. En vogn var hævet op på lift, så der var udsyn til alt nedenunder. Det er et syn, man som udeforstående ikke ser så ofte. Undervognen på en campingvogn er egentlig ganske simpel. Et trekantet chassis danner grundlaget og det meste af teknikken foregår ved hjulene. 

Mover, støddæmper og reservehjulsophæng

Vognen havde en mover monteret og man kunne tydeligt se enheden, der trykker moveren mod dækket og tandhjulet der trækker hjulet. Støddæmperne var også helt tydelige. Denne vogn havde også monteret en holder til reservehjul.

Køleskabets kondensator

En anden vogn fik den helt store tur. Man havde bl.a. pillet ventilationsdækslerne til køleskabet af, så man kunne se den store kondensator, der afgiver overskudsvarmen.

På vej ud

Ellers skete der ikke så meget på værkstedet, som jeg kan fortælle om.

Udenfor mødte jeg igen Johnny, der var på vej til at køre videre. Han spurgte mig med et skævt smil, “hvorfor nogen kan være interesseret i, hvad der foregår på et værksted?”. Jeg begyndte at forklare mig, men inden jeg var færdig, pegede han op på den vogn, vi stod ved siden af. 

“Her er der drama”, sagde han med et grin, mens han pegede op på siden af vognen. 

Og ganske rigtigt – der var lavet en stor flænge. Hvad der helt konkret var sket, vidste han ikke – men siden havde haft nærkontakt med noget, den ikke skulle have kontakt med.

Således fik jeg lidt drama med hjem og Johnny levede op til sit løfte.

Tak til Hinshøj Caravan, Johnny  og folkene på værkstedet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start