Sådan finder man vej i ingenmandsland - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Sådan finder man vej i ingenmandsland

Sam Sunderland giver et indblik i hvordan man finder rundt i den saudiarabiske ørken, når man deltager i Dakar Rally.
12/01-2026 kl. 08:40
Anslået læsetid: 3 Minutter

Hvis du synes det er fedt at bevæge dig rundt uden for alfarvej, er det nok ikke gået din næse forbi, at årets udgave af Dakar Rally kører for fuld skrue.

Måske er du også stødt på nogle videoer af danske Thomas Kongshøj, som igen i år har tilbragt starten af et nyt år under sydlige himmelstrøg, med sand mellem både tæer og tænder.

Hvis ikke synes jeg at du skal overveje, at smutte en tur forbi Yamaha Service Sorø’s Facebook-side, hvor du dagligt kan få en opdatering af Mick Hedegaard om Thomas’ eventyr.

At finde vej

Der må alt andet lige sidde nogle her i landet og tænke over, hvordan i alverden deltagerne i Dakar Rally finder vej uden GPS, vejskilte eller kantpæle.
For at finde en nål i en høstak virker pludselig overkommeligt, når man ser det i forhold til at finde de helt rigtige sandkorn i den saudiarabiske ørken.

Svaret er, at deltagerne kører efter en såkaldt road book, som i bund og grund bare er et stykke langt papir, der med lidt tal, bogstaver og tegninger viser, i hvilken retning turen skal gå.

Og hvis vi lige tænker tilbage til dengang, hvor vi ikke havde mobiltelefoner og GPS-enheder, så husker vi måske også, hvor lang tid man nogle gange skulle bruge på at sidde og stirre på den hjemmefra udskrevne rutevejledning for at finde vej.

Forestil dig så, at du skal gennemskue rutevejledningen imens du båler afsted med over 100 kilometer i timen gennem løst sand, over sten, vegetation og andre forhindringer.
Så giver frasen “kør bil når du kører bil” pludselig ikke så meget mening længere.

Hertil kommer, at der på køretøjet er installeret en række ekstra skærme, som blandt overvåger den distance man har kørt og i hvilken retning man er på vej, samt knapper til at styre både skærme og den rulle som “bladrer” i rutevejledningen.

Det er kort fortalt sådan kørerne finder vej, men britiske Sam Sunderland giver i nedenstående et meget bedre indblik i kørernes road book.

Del med en ven

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025