Asfalten Kalder: Køb af motorcykel - De bedste råd fra forhandleren - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Asfalten Kalder: Køb af motorcykel – De bedste råd fra forhandleren

Hvordan finder man den rigtige motorcykel? Skal man vælge ny eller brugt? Og hvad skal man overhovedet tænke over, før man køber? Det kigger de fire værter nærmere på i det seneste afsnit af Asfalten Kalder.
12/05-2025 kl. 08:52
Anslået læsetid: 2 Minutter

I det seneste afsnit af Asfalten Kalder har Anders og Mathilde givet deres to medværter, Felix og Karoline, en udfordring; at udse sig og købe den motorcykel, der passer bedst til der hvor de er i livet lige nu.

Derfor er de to taget et smut forbi Enghave Motor for at få en snak med Johan, der trækker dem med gennem butikken for at se på både nyt og brugt.

De to værter står nemlig forskellige steder i livet, og har vidt forskellig økonomi. Men begge er enige om, at de skal have en motorcykel, som ikke kræver en kærlig hånd allerede inden første køretur, og ej heller er så gammel, at den store skruetrækker skal findes frem i nærmeste fremtid.

Nyt eller brugt?
Det er svært at sige, om det giver bedst mening at købe nyt eller brugt; det afhænger selvsagt af den enkeltes økonomi, men også af hvilken type motorcykel man er på udkig efter, og hvordan markedet ser ud lige nu.

Og i forhold til sidstnævnte, så er 2025 et ret specielt år; for priserne på brugtmarkedet er i de senere år skruet godt og grundigt op, samtidig med at flere producenter har lanceret nogle ret fine modeller til “småpenge”, og at flere spillere har meldt sig på banen herhjemme med interessante maskiner, som eksempelvis CFMoto, Moto Motini, KOVE og VOGE.

Under alle omstændigheder kan det være en god idé at besøge flere forhandlere for at få syn for sagen. Men faktisk er der også en række gode filtreringsmuligheder på Danmarks største online handelsplads for motorcykler, som kan hjælpe dig med at indsnævre det store udbud på mere end 7.000 motorcykler til noget, der passer dine behov og ikke mindst din pengepung, allerede inden du går på jagt.

Hammeren falder
Med et ønske om at erhverve sig en schweizerkniv, som egner sig til alt slags vejr og alverdens typer underlag, vælger Felix efter noget tid hos Enghave Motor, at gå med en V-Strom 1050, hvor Karoline indfrier sine designerdrømme ved købet af en Fantic Caballero 500, der efter vores erfaring får folk til et vende sig på gaden, når den oplagte udstødning på den retroinspirerede italiener synger en sang.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025