Test: Yamaha MT-03 - Sjov, lidenskab og passion
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

X-faktor er alt man behøver

Sjov, sjovere, Yamaha MT-03. En affære med lidenskab og passion

Thomas Frederiksen
16/12-2012 kl. 22:00

Jeg havde en Yamaha MT-03. Min tredje motorcykel efter 4års pause og en fornøjelig nødsæson på en 125’er.

Jeg havde meget lidt begreb om hvad jeg gik indtil, da jeg købte den lille sorte, meget lidt brugt og uprøvet, af en privat sælger i marts 2011. Ønsket var primært en sjov, økonomisk og pålidelig motorcykel til pendling – og helst ret ny da den skulle kunne bruges hver dag. 

Køb en Yamaha MT 03 her.

Søgen på nettet og bl.a. testen her på siden (program #23) havde tændt mig på Yamaha MT-03. Næsten nye brugte stod til 50.000kr og Yamaha gav 5års garanti. Lige i øjet. Tilmed havde den fedt design og gode anmeldelser – hvis man da ser bort fra de ”ubetydelige” negative sider som komfort, motorvejsegenskaber, lav effekt, vibrationer… de er også så forvente de journalister.

Turen hjem på min nye motorcykel på en kold og våd aften i marts var alt andet end fornøjelig, men også en forsmag på hvad 660cc på én cylinder gør ved (eller for) en forholdsvis let motorcykel.  Ved pludselig gasgivning i 2 gear spandt det lille brede bagdæk uhæmmet selv ved ligeud kørsel og som om det ikke var nok, kunne den finde på at blokere baghjulet ved motorbremsning i de 2 første gear – det vil ikke være nogen overdrivelse at kalde min svingkørsel respektfuld. 

Motoren som er en solid og gennemtestet maskine der bl.a. også gør tjeneste i den populære adventuremaskine XT660Z Teneré evner i modsætning til alt andet jeg har prøvet, at gå fra intet til fuldt moment fra den ene tænding til den næste – sådan føles det i hvert fald – og det kommer fuldstændig bag på baghjulet når man fremprovokerer det. 

Turen hjem afslørede også at anmeldernes kritik af vibrationer i styret, ikke var ren Münchhausen, for efter 200km motorvej føltes fingeren som om de aldrig ville holde op med at snurre.

Foråret gik og efterhånden blev jeg rigtig gode venner med MT’eren. Den viste sig overbevisende økonomisk til pendling og de daglige 2x40km landevej var ikke nok til at maskinens svagheder blev anmassende. Man sidder ret op og meget langt fremme på maskinen med et fremragende overblik og en tillidsvækkende føling med hvad der foregår i begge ender – fremhævet af det påfaldende brede styr. Sædet er lavt nok til at kun de mest kortbenede får problemer, men højt nok til at give overblik henover almindelige personbiler… yderst gavnligt særligt i bytrafik. Den lave gearing og sidestillingen gør at der trods den beskedne effekt på 48hk er der meget lidt der kan følge med mellem lyskrydsene – og selvom det ikke er en 125cc’er giver MT-03 samme barnlige begejstring når det lykkes at rykke fra en 100hk streetfighter som er lammet af alt for få omdrejninger. MT’eren er (næsten) altid klar. 

Selvom motoren er smidig, kræver den dog lidt tilvænning, hvis man er uvant med store 1 cylindrede. Kommer man for langt ned i omdrejninger og giver gas forsøger motoren at aflive kæden – som om den når at motorbremse mellem tændingerne. Det er dog kun et problem i de høje gear og fra 2500-3000omdr trækker den rent. I den anden ende af skalaen giver det ingen mening at holde på over 6500omdr for der har den meget dieselagtigt mistet lysten til at arbejde. 

Med varmere vejr kom bedre greb i gummiet og rundkørslerne på vej på arbejde blev hurtigt MT’erens bedste venner. Indstyrringen er så hurtigt at man nærmest bare skal tænke på et sving før den falder ned på siden og vil lege. Den viste sig også at være meget følsom overfor justering og smøring af kæden… når den er ren, i god stand og med det helt rigtige slack bliver vibrationerne tydeligt mindre og der er flere hastigheder hvor styret falder helt til ro – bl.a. omkring 115km/t som derfor let bliver den foretrukne motorvejsfart.

Med tiden gik der mere og mere leg i kørslen – jeg kunne simpelthen ikke lade være. Hyggeturene blev flere og jeg begyndte at opsøge øde rundkørsler og tomme parkeringspladser hvor jeg kunne lege i fred og eksperimentere. En af MT-03s forcer, er at den er sjovest ved lovlige hastigheder. 

Styrevilligheden og de 190kg kampvægt gør de skarpeste kurver de skønneste og halvstore rundkørsler til de perfekte legepladser. På grund af den korte gearing kan man ud af selv de skarpeste kurver lade motoren ringe helt ud. Og alting er som bekendt først rigtig sjovt når man nærmer sig grænsen (egen eller maskinens) og for mig er MT-03s største præstation at den bringer grænsen inden for rækkevidde… hver dag. Og tilmed på ukompliceret og udramatisk vis.

Ud af de skarpe kurver har MT-03 et ekstra lille partytrick som jeg med tiden blev meget begejstret for. På andre motorcykler jeg har prøvet, har en baghjulsudskridning nok givet et kick, men også en klump i halsen. På MT-03 er det bare noget man gør fordi man kan og fordi det er pokkers let og pokkers underholdende. Det er bare at lægge den dybt i et sving i 2. eller 3. gear og vride rullen så snart man kan overskue udgangen, så stepper/drifter den ud af svinget, mens man kan finjustere linjen med gassen… og når man er heldig tegner den endda en lille sort streg.

Sidst på sommeren blev MT’eren tilmeldt en banedag og et FDM-A kørekursus. Uden at have prøvet den slags før var jeg lidt forbeholden: Ville det være at som at komme til guitarundervisning med en Ukulele? Ville de store drenge grine af de 3 manglende cylindre, den lave effekt og kåben Yamaha havde glemt? Der skal nok have været et par stykker der muntrede sig, men MT’eren blev hurtigt bedste venner med især de skarpe sving på Jyllandsringen og ligesom ved lyskrydsene var tilfredsstillelsen bare det større når en af de store fik baghjul. 

Som banedagene gik og tilliden voksede i takt med talentet var det også fedt at følge med i hvordan først bagdækket og så fordækket blev brugt HELT ud på kanten – og hvordan fodhvilerne pludselig kunne lave gnister uden det var farligt.

Desværre er der et lille men, for når man virkelig får noget nedlægning på, som MT’eren virkelig lægger op til, bliver det et problem at sidestøttefoden går i jorden. Det giver desværre en begrænsning af frihøjden i venstre side, som på en så smal og legesyg maskine virker helt unødvendig. I højre side er der ingen reelle begrænsninger.

Erfaringen fra Jyllandsringen gjorde kun MT’eren sjovere. Selvom den nu blev lagt dybere i svingene var det stadig kun den sunde fornuft der satte grænser – MT’eren var ikke i nærheden af sine. Kun fodhvilerdybe nedlægninger i hurtige kurver kan fremprovokere en lille smule woblen i maskinen, men det går ikke ud over følelsen af kontrol – det virker mere som en godmodig irettesættelse.

Første sæson blev på 10.500km så det passede med serviceintervallet. Den lille Yamaha havde gjort mig rigtig hooked på at køre motorcykel, så 2012 sæsonen skulle inkludere min første motorcykelferie til alperne og af samme grund var det planen at opgradere til en maskine med flere talenter. Enkelte 300km motorvejsture havde nemlig afsløret at kritikken at motorvejsegenskaberne nok ikke var rent pjank. Efterhånden voksede dog en erkendelsen af at der reelt ikke var noget jeg hellere ville have end MT’eren og at 2x1000km kun er et spørgsmål om vilje.

Turen til alperne blev af samme grund delt over 2 dage, primært ad landeveje og selvom MT’eren her virker helt tilpas er 700km om dagen stadig langt på en SÅ nøgen maskine. Med sidestillingen og det brede styr fanger man alt det vind – og alle de insekter – man kommer forbi. Man slipper godt nok for turbulens, men det bliver alligevel lidt trættende i længden. 

De første bjergveje i Harzen gave en forsmag på hvad der ventede. De skarpe sving bliver ikke mindre underholdende af at det går opad. Det betyder bare at man nærmest ikke kan give for meget gas ud af svingene. Når man kommer til en hårnål på MT-03 smider man den bare HELT ned til det slår gnister, mens man finder linjen rundt og når næste lige stykke sort er overskueligt, vrider man bare rullen HELT rundt og så springer den selv ud af svinget… og op i lodret. Om det er underholdende? Det kan du bide dig selv i næsen på! Alperne var MEGET mere af det samme, og der er næppe nogen tvivl om at den italiensk byggede Yamaha føler sig allermest hjemme netop her. Lige der hvor gashåndtaget rammer stoppet på vej ud af et sving hvor vejen stiger 10-15% drømmer man dog om 10hk mere.

I bjergene sætter man for øvrigt ekstra pris på MT’erens formidable bremser. Især forbremsen som er arvet fra den dobbelt så kraftige FZ6 er mere end rigelige til at høvle den smule fart af som en MT-03 kan opbygge – også med oppakning på de stejle stykker. Den lette dosering af forbremsen og følelsen af kontrol over motorcyklen gør det også trygt at bremse dybt ind i svingene. Jeg har aldrig prøvet at bremserne fadede eller viste andre tegn på at have nået grænsen.

Hjemturen skulle overstås på én dag. Hertil er MT-03 kun drømmeværktøjet for masochister, men det rigtige værktøj er som bekendt kun det halve arbejde så turen blev indledt med høje ambitioner og godt mod og med ca. 115km/t af hensyn til vibrationerne. MT’eren har heldigvis et udmærket sæde som både er rimelig bredt, godt polstret og giver mulighed for at bevæge sig en smule frem og tilbage for at give lidt variation når bagen bliver øm. Desuden kan man fint stå op for at strække benene, selvom den korte afstand til styret gør det en smule akavet. Sammen med den gode brændstoføkonomi som giver en rækkevidde på 300km behøver man med lidt vilje ikke spilde tiden med pauser. Det var ingen drømmetur, men de 1300km blev overstået på ca. 18 timer inkl. et par timers søvn og uden at være fysisk smadret ved hjemkomst. 

Jeg kørte i alt over 26000km på min MT-03’er inkl. 6 banedage og 5000km ferie. Den kørte 20,4 til 28,1km/l med et gennemsnit over alle km på 23,8km/l. Den kostede i alt 10500kr i service, 1xkædekit og 1 sæt dæk på autoriseret værksted. Ellers fik den kun skiftet en forlygtepære. Lidt malurt var der desværre også, i form af startproblemer når den var kold og meget våd (under 10 grader og regnet hele natten). Her nægtede den simpelthen at slå en gnist. Der er masser af skriv om problemet på internet, men på trods af diverse hints fandt min lokale Yamaha-mekanikker aldrig problemet. Af de 5-10 gange den har nægtet at starte var ingen af dem når han var i nærheden.

Den bedrøvelige grund til at denne anmeldelse skrives som retrospekt er at min elskede MT-03’er endte sine dage i et inferno af gnister og grimme lyde på en midtjysk landevej sidst på sommeren. Noget trivielt med et sving, masser af småsten, et overraskelsesmoment og en ukoncentreret chauffør (mig). Selvom uheldet skete med lav fart og den kunne køre hjem var skaderne så omfattende at det ikke kunne betale sig at lave den pæn igen – når en så smal maskine lægger sig hårdt ned på siden skraber den ALT, så jeg anbefaler at montere ”sliders”.

Jeg sluttede sæsonen på en traditionel streetfighter med 4 cylindre, +100hk, færre vibrationer og alt det rigtige teknik. Den er objektiv MT-03 overlegen på alle punkter, men jeg har ikke kørt én eneste tur hvor jeg ikke på et tidspunkt har savnet den lille en-stamper. Yamaha MT-03 kan bare noget, som gør den noget særligt for mig. Den slags der kan være lidt svær at måle og beskrive… det må være det der populært kaldes x-faktor.

Jeg ville ønske Yamaha ville lave en ny MT-03. Gerne 20kg lettere og 10hk stærkere og med ABS. Jeg ville stensikkert købe én.

Streetfighteren er i hvert fald til salg igen, så jeg kan få en værdig afløser for MT-03’eren.

MT-03 links: http://www.mt-owners-club.org/

General information
Model: Yamaha MT-03
Year: 2012
Category: Naked bike
Rating: 73.7 out of 100. Show full rating and compare with other bikes
Engine and transmission
Displacement: 660.00 ccm (40.27 cubic inches)
Engine type: Single cylinder, four-stroke
Power: 47.33 HP (34.5 kW)) @ 6250 RPM
Torque: 56.20 Nm (5.7 kgf-m or 41.5 ft.lbs) @ 5730 RPM
Compression: 10.0:1
Bore x stroke: 100.0 x 84.0 mm (3.9 x 3.3 inches)
Valves per cylinder: 4
Fuel system: Injection
Fuel control: SOHC
Ignition: TCI
Lubrication system: Dry sump
Cooling system: Liquid
Gearbox: 5-speed
Transmission type,
final drive:
Chain
Clutch: Wet, multiple disc
Driveline: Constant Mesh, 5-speed
Chassis, suspension, brakes and wheels
Frame type: Steel tube truss diamond
Rake (fork angle): 26.0°
Trail: 97 mm (3.8 inches)
Front suspension: Telescopic fork
Front suspensiontravel: 130 mm (5.1 inches)
Rear suspension: Linked monoshock with spring preload adjustment
Rear suspension travel: 120 mm (4.7 inches)
Front tyre dimensions: 120/70-17
Rear tyre dimensions: 160/60-17
Front brakes: Double disc. Hydraulic
Front brakes diameter: 298 mm (11.7 inches)
Rear brakes: Single disc. Hydraulic
Rear brakes diameter: 245 mm (9.6 inches)
Physical measures and capacities
Dry weight: 175.0 kg (385.8 pounds)
Weight incl. oil, gas, etc: 192.4 kg (424.2 pounds)
Power/weight ratio: 0.2705 HP/kg
Seat height: 805 mm (31.7 inches) If adjustable, lowest setting.
Overall height: 1,115 mm (43.9 inches)
Overall length: 2,070 mm (81.5 inches)
Ground clearance: 200 mm (7.9 inches)
Wheelbase: 1,420 mm (55.9 inches)
Fuel capacity: 15.00 litres (3.96 gallons)
Oil capacity: 3.40 litres (0.22 quarts)
Other specifications
Starter: Electric
Color options: Black, white
Further information
Parts and accessories Our partner CMSNL ships low cost OEM motorcycle parts to Australia, Austria, Bahamas, Belgium, Canada, China, Croatia, Cyprus, Czech Republic, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hong Kong, Hungary, Iceland, India, Ireland, Italy, Japan, Kuwait, Latvia, Lithuania, Luxembourg, Macedonia, Malta, Montenegro, The Netherlands, New Zealand, Norway, Poland, Portugal, Serbia, Slovakia, Slovenia, South Africa, Spain, Sweden, Switzerland, Taiwan, Ukraine, United Kingdom, The United States and more. Or check out parts and accessories from our other partners.
Ask questions Join the 12 Yamaha MT-03 discussion group.
Insurance, loans, tests Check out insurance here. Search the web for dealers, loan costs, tests, customizing, etc.
Related bikes List related bikes for comparison of specs

0 personer snakker om “X-faktor er alt man behøver

  1. Underholdende, men måske også lidt stof til eftertanke for dem der tror en motorcykel kun kan være multicylindret, og med +100hk.
    Jeg har selv fornøjelsen at køre både 650/1cyl., samt en streetfighter med ++100 hk.. Til det daglige kørselsbehov er fornøjelsen ved enstamperen mindst lige så underholdende som på streetfighteren, men praleværdien lidt selvsagt lidt mindre.

  2. Dejlig MC. Har selv kørt på den de sidste 2 år med stor fornøjelse. MT-03 er dog lige blevet udskiftet med TDM 900 for lidt mere motor kraft og bedre tourings-egenskaber. Er en KTM 690 DUKE ikke det du leder efter ?

  3. Prøv en MT-01 den har bare lidt mere af alting 😉 Har også været på køre kurser og Harzen. Det er stærkt vanedanende. God læsning..

Skriv et svar