
Test: Evoke Urban Classic – Finurlig elektrisk bycykel
Mod slutningen af april måned gjorde et nyt motorcykelmærke sin entre i Danmark, og MagaCin var på pletten da den nye spiller på det danske marked inviterede de danske medier til lancering af to elektriske modeller på Sjælland.
Ved den lejlighed deltog vi i virtuelt møde med virksomhedens stiftere, vi fik en introduktion til den nordiske importør, mødedeltagerne fik en gennemgang af modelprogrammet, og der var mulighed for en kort prøvetur på de elektriske Evoke Urban Classic og den mere moderne udseende Evoke Urban S.
I artiklen der er linket til herover beskrev vi, at Evoke Urban Classic og Urban S, trods den visuelle forskel, er nærmest teknisk identiske, og at begge modeller har, som det også fremgår af artiklens indlejrede video, elmotoren der leverer hhv. 25kw og 20kw integreret i baghjulets nav.
Se også Evoke’s opslag på sociale medier fra lanceringen af de to modeller (Artiklen fortsætter under opslaget)
De omregnede ca. 33.5 hestekræfter rækker til en acceleration fra 0-100 km/t på 5,9 sekunder samt en tophastighed på 140 km/t, og Lithium-ion batteriet med en kapacitet på 10.04 kWh skulle efter oplysningerne på mærkets internationale website være god for en rækkevidde på op til 250 kilometer ved bykørsel.
Opladningstid til 80% er opgivet til 90 minutter for Urban Classic og tre timer for Urban S, men der arbejdes ifølge producenten løbende på opgradering af tiden for opladning og andre elementer.
Vi har nu haft Evoke Urban S hjemme til lidt testkørsel, og skal gøre opmærksom på, at modellen vi lånte er under løbende udvikling.
Der skulle altså i følge den nybagte danske og nordiske importør Vikram Sekhon’s udsagn forekomme ændringer på modellen, inden kommende kunder modtager deres eksemplar.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


