Test: 2023 RGNT No.1 Scrambler SE – Elektrisk retromaskine
For godt et år siden var MagaCin en tur i Kolding, for at se nærmere på den svenske elektriske motorcykel RGNT. Vi fik i den forbindelse også en snak med Stefan Kaas, der er partner i Car Club som importerer mærket til Danmark.
Ved besøget fik vi også mulighed for at prøvekøre den elektriske svensker.
Siden vores besøg i fjor, er der sket en del på RGNT-fronten. Mærket har sat en verdensrekord på sne, men ikke mindst sendt anden aftapning af deres elektriske motorcykler på markedet, nemlig No. 1 Classic SE og No. Scrambler SE. Sidstnævnte har MagaCin haft gennem testmøllen i det spæde forår.
Alt det nye
På den seneste udgave af RGNT No. 1 Scrambler er der sket en række ændringer. Når du sidder overskrævs på maskinen, er det første der springer i øjnene den nye berøringsfølsomme 7″ LCD-skærm. Hvor skærmen på første udgave skæmmede det samlede udtryk en anelse qua sin klodsethed, virker den nye skærm mere tjekket og strømlinet, og passer bedre sammen med designet, selvom en digital skærm måske ligger lidt langt fra det klassiske udtryk.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


