Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kawasaki ZH2 på Jyllandsringen

Nøgenmodellen overrasker igen positivt

CO; Video af Peter Bysted
31/05-2020 kl. 07:00

Hvis du fik læst vores første skriv om Kawasaki ZH2 for et par uger siden, så burde du ikke være i tvivl om, at vi er ret begejstrede for den kåbeklædte søstermodel til det ballistiske missil Kawasaki H2 og den mere touringorienterede Kawasaki H2 SX.
I artiklen TEST: Kawasaki ZH2 er den bedste H2 ser vi lidt nærmere på teknikken, samt beskriver ligheder og forskelle på modellerne i H2 familien, inden vi hopper i sædet og udforsker nøgenmodellens potentiale på offentlig vej. Ved den lejlighed havde vi forsømt at booke tid på racerbane, hvilket vi bittert fortrød.

Vi blev nemlig allesammen vildt begejstrede for Kawasaki ZH2, hvor føreren ønskede mulighed for lidt mere dynamisk kørsel, fotografen kunne godt tænke sig at skyde lidt mere actionpræget video, og de andre medvirkende ville gerne høre ‘svirpet’ fra kompressoren, når der blev gået lidt raskere til stålet. Nedenstående passager er sakset fra ovennævnte artikel:

Konklusion: Kawasaki ZH2 giver bedst værdi for pengene.

Ja, vi ville som sagt gerne have udfordret Kawasaki ZH2 med et noget friskere tempo, da Kawasaki ZH2 umiddelbart indbyder til mere inspireret svingkørsel end sine søskende, men det er ikke det eneste der imponerer.”

“Aftale om lån af nøgenmodellen til lidt banekørsel er på plads, så nu venter vi bare på en dag med tørvejr og passende asfalttemperatur. Glæd dig til videoen fra det projekt.”

Som sagt så gjort. Vi lånte kort tid efter den første røvekørsel nøjagtig samme Kawasaki ZH2, i en periode hvor vejret artede sig en kende bedre. Den begivenhed har fotografen kogt ned til en lille video, der forhåbentlig giver et hæderligt indblik i, hvordan det føles at køre Kawasaki ZH2 på lukket racerbane.

Som du så i videoen herover, gjorde nogle omgange på FDM Jyllandsringen ikke vores forventninger til skamme, og begejstringen over den kompressorbestykkede nøgenmodel fik yderligere en tak op ad skalaen.

En Naked-Bike der imponerer i langt de fleste situationer, som er laaaangt billigere end de tilslørede søstermodeller, og der er rigeligt med plads til en voksen person i førersædet.

Vi gentager lige for en god ordens skyld. Kawasaki ZH2 er den bedste H2!

Men du må endelig ikke nøjes med at tage vores ord for gode varer, for så snyder du dig selv for en fed oplevelse.

Det her er en af de nye modeller, du absolut bør prøvekøre i løbet af sæsonen. Mon du bliver lige så overrasket som os over, hvor legende let det er at køre Kawasaki ZH2 ?

Vi tvivler desværre på, at der bliver mulighed for prøvekørsel af Kawasaki ZH2 på racerbane. Men det kan MagaCin’s fotograf heldigvis vise dig.

I den følgende video er du nemlig med i førersædet på Kawasaki ZH2, når der køres en udramatisk omgang på FDM Jyllandsringen.

 

Skriv et svar

Denne side bruger cookies

Læs mere