Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Husqvarna 650 skal blive et hit

Rigtig meget sjov og leg for få penge

Tommy Rønn
20/12-2012 kl. 00:00

MagaCin har dagen igennem brugt tiden på nakken af den nye Husqvarna 650 Strada, og den er eksakt som vi forventede den ville være. Pokkers legesyg og sjov at køre. Desværre nåede vi kun en kort prøvetur, men nok til at vi er forelskede.

Sølle 100.000 kr. koster den nye Husky. For den pris afleverer Husqvarna 650 Strada 58 hk uspoleret leg. Trods leg og sjov i gaden, er sikkerheden i top med moderne ABS. Da Husky 650 er lavet til dem med hang til den ægte vare, kan ABS naturligvis frakobles med en enkelt kontakt på venstre styrside.

De 58 hk er alt rigelig til en tur på baghjulet. Faktisk løfter 650 Strada næsen på gassen alene i 1. gear. Ingen tvivl om de 60 Nm allerede ved 5.750 omdrejninger hjælper godt til. Vi fik maskinen op på 150 km/t hurtigere end vi forventede, og vores gæt er at 650 Strada magter 180 km/t.

Desværre har Husqvarne valgt at udstyre 650 Strada med et 19″ forhjul. Køreteknisk er der intet galt med 19″, men denne størrelse begrænser dækvalget. Det betyder at det bliver svært at finde rigtig gode dæk til Strada.

Vi glæder os rigtig meget til det bliver forår, så vi rigtig kan prøve 650 Strada. De første indtryk efter vores meget korte tur lover rigtig godt. 100.000 kr. er umiddelbart en rigtig fornuftig pris.

General information
Model:Husqvarna TR650 Strada
Year:2013
Category:Super motard
Engine and transmission
Displacement:652.00 ccm (39.79 cubic inches)
Engine type:Single cylinder, four-stroke
Power:57.66 HP (42.1 kW)) @ 7250 RPM
Torque:60.00 Nm (6.1 kgf-m or 44.3 ft.lbs) @ 5750 RPM
Valves per cylinder:4
Fuel system:Injection
Fuel control:DOHC
Cooling system:Liquid
Gearbox:6-speed
Transmission type,
final drive:
Chain
Chassis, suspension, brakes and wheels
Frame type:Split-backbone tubular steel
Front suspension:Marzocchi
Front suspensiontravel:190 mm (7.5 inches)
Rear suspension:Sachs
Rear suspension travel:190 mm (7.5 inches)
Front tyre dimensions:120/70-19
Rear tyre dimensions:150/60-17
Front brakes:Single disc. ABS
Rear brakes:Single disc. ABS
Physical measures and capacities
Wheelbase:1,495 mm (58.9 inches)
Other specifications
Starter:Electric
Instruments:Digital dash
Factory warranty:2 Years
Color options:White/black/red

0 personer snakker om “Husqvarna 650 skal blive et hit

  1. @Chase
    Kinøjser? De er ejet BMW og selvom motoren fra GS650 er bygget i Kina, så kan den i hvert fald ikke sammenlignes med det der ligges i ordet kinøjser.

  2. @Chase
    Hvad mener du med dobbelt kinøjser?
    Alle motorcykler har i større eller mindre omfang dele, der er produceret i Kina eller andet lavtløns østland og det giver ingen anledning til dårligere kvalitet. Hvis det ellers er det, du mener med Kinøjser?
    Vi har grint meget af min vens BMW R1200R, der har flere kabler monteret, der er "Made in Taiwan" – trods det, er det stadig en fed kværn:-)

  3. Stort set samtlige Triumph's er "Made in Thailand", så mon ikke blot at det er et bevis for, at globaliseringen ikke absolut medfører low budget produkter!

    Og Bridgestone laver også brugbare 19" fordæk.

Skriv et svar