Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

High-end til Mid-price

Alpinestars er lækkert og prisfornuftigt

Tommy Rønn
24/03-2012 kl. 11:15

Gennem årets første testdage har vi bl.a. brugt en læderdragt fra Alpinestars, med modelnavnet Monza. Alpinestars har altid haft et godt ry, og er et af de mest benyttede mærker blandt klodens VM drenge. Alene brugen i Moto GP fortæller at dette virker.

Alpinestars Monza er utrolig gennemført med pæne afslutninger ved hænder, fødder og hals. Noget dragter fra andre producenter ofte fejler. Pasformen er ikke 100% til undertegnede. Dette er ikke dragtens skyld, da de lidt for store ben, og den minimale plads til maven, skyldes undertegnedes alt for mange timer i lænestolen gennem vinteren. Om et par måneder passer den perfekt.

Læderet virker lækkert, og vigtigst, det er smidig og kan let trækkes og tilpasses. Dette vidner om kontrolleret garvning samt forarbejdning. Man mærker derfor straks at dette læder bevæger sig op i IXS og Dainese klassen. En klasse Alpinestars skal være stolt over at befinde sig i, da disse producenter laver imponerende kvalitet.

Alpinestars Monza er udstyret med en fejl. Kun en lomme er for lidt i hverdagen. Når mobiltelefon, tegnebog, nøgler og andet skal medbringes er inderlommen fyldt til bristepunktet. Flere producenter er begyndt med flere lommer, hvilket gør dragterne meget bedre i hverdagen. 

Det der imponerer mest ved Alpinestars Monza, er prisen. En pris på 5.999 kr. betyder at prisniveauet er som på f.eks. Berik, Lookwell, Prexsport og Arlen Ness, men kvaliteten er som på f.eks. IXS, Spidi og Dainese.

Alpinestars Monza blander sig altså med de gode i kvalitets-disciplinen og mellemklasse-kvaliteterne i pris-disciplinen. Lige netop det vi forbrugere elsker. Mest mulig for pengene.

Nu vil vi køre lidt mere med Alpinestars Monza, for at teste hvor blødt og lækkert læderet bliver over tid. Udgangspunktet er i top, så forventningerne er store.

Skriv et svar