Honda X-ADV: En tohjulet SUV
Du kender dem godt – de der lidt høje biler, som ligner noget, der kan tackle voldsomt terræn og lange rejser til den mongolske højslette. Oftest er det vildeste terræn, de skal forcere, perlegruset i indkørslen eller parkeringspladsen foran det lokale supermarked. Uagtet terrænegenskaber er SUV’er og crossoverere populære som aldrig før.
De mere eller mindre højbenede biler har muligvis tjent som inspirationskilde for tilblivelsen af X-ADV. Honda beskriver selv maskinen som en innovativ crossover, der kombinerer praktisk bydesign med egenskaber, der er velegnede til off-road-eventyr, som de hævder er en helt ny motorcykeltype.
Det er ikke hver dag, en ny motorcykeltype ser dagens lys – i denne test ser vi nærmere på, om Honda virkelig har skabt en ny slags MC.
Praktisk i byen
Lad det være sagt med det samme; Honda X-ADV fungerer super godt i byen. Motoren på 745 kubik, som leverer 54 hk ved 6250 o/min og 68 Nm ved 4750 o/min, er ret beset en Honda Jazz motor, som har fået en tur med kløveøksen.
Oprindelsen fra bilernes verden betyder, at drivværket i X-ADV ikke skal have ret mange omdrejninger for at komme afsted. Den tager ved fra bunden af, og du har ingen problemer med at komme frem i flokken.
Det skyldes uden tvivl også DCT-gearkassen, som X-ADV er udstyret med. Sammenspillet med motoren er perfekt i byen. Du skal blot dreje på gassen uden at bekymre dig konstant om til- og frakobling, som ellers er en stor del af kørslen i bytrafikken.
Gearkassen tilbyder tre forskellige modi; Drive, Sport og Manuel. Inden for byskiltet fungerer D-modus rigtig godt. Gearskiftene lægges tidligt ind og foretages hurtigt samt rykfrit. Uanset om du vælger D- eller S-mode, kan du altid bryde manuelt ind. Smart, hvis du f.eks. skal foretage dig en snap forbikørsel, og du gerne vil have lidt flere omdrejninger på drengen. Vi forsøgte os også med S-mode i byen. Her blev kørslen lidt for hurtigt huggende og insisterende – tit skiftede vi manuelt op for at holde omdrejningerne nede. Du kan også skifte til manuel modus, men automatikken klarer det så godt, at det sjældent er noget, du gider at bøvle med.
Skifteknapperne sidder på venstre side af styret, hvor bagbremsen også sidder. Der er altså ikke skyggen af pedaler på Honda X-ADV – nøjagtig som på andre scootere.
Ligesom andre scootere kan X-ADV også prale af et praktisk bagagerum under sædet. X-ADV kan rumme 21 liter, og der er ovenikøbet lys, 12 volt-udtag og en gasfjeder til at holde sædet oppe – en dyr detalje.
Bagagerummet kan indeholde din hjelm eller en posefuld indkøb fra supermarkedet. Vi forsøgte også at proppe en 15″ bærbar computer i gabet på X-ADV’en, men her måtte den give fortabt. Du kan i øvrigt åbne bagagerummet uden at skulle fumle med en nøgle – X-ADV har nøglefri betjening, så et tryk på en knap er alt, der skal til for at åbne ned til dine pakkenelliker.
Den eneste ulempe, vi oplevede i forbindelse med X-ADV’en og bykørsel, var, at det rent faktisk kan være svært at nå jorden. Det skyldes ikke så meget sædehøjden på 820 mm, men mere at trinbrædderne gør maskinen så bred forneden, at du næsten skal være hjulbenet for at plante begge fødder fladt på jorden.
- MagaCin Adgang — DKK 29,00 / måned
- MagaCin Adgang 3 mdr. — DKK 69,00 hver 3 måneder
- MagaCin Adgang 6 mdr. — DKK 119,00 hver 6 måneder
Lås op nu
og få fuld adgang til MagaCin
(Mere end 11.000 artikler)
- Se alt indhold på MagaCin
- Se videoer i fuld længde
- Opsig når du vil
- Eksklusiv billig MC forsikring
Vælg dit MagaCin abonnement
- Spar 20%
- Fuld adgang
- Flere fordele
- ✔ Spar 10% hos MC Safari
- ✔ Lån MC-trailer gratis
- ✔ Billig MC forsikring
- Læs mere om abonnementsfordele
- Spar 30%
- Fuld adgang
- Flere fordele
- ✔ Spar 10% hos MC Safari
- ✔ Lån MC-trailer gratis
- ✔ Billig MC forsikring
- Læs mere om abonnementsfordele