Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

En billig stjerne

Husqvarna TR 650 Strada er hver en krone værd

Tommy Rønn
12/06-2013 kl. 21:30

Med en pris på kun 75.000 kr. er det svært ikke at kigge efter Husqvarna TR 650 Strada, hvis man er motorcykel-søgende. BMW har bevist at en encylindret 650 ccm kan sælge stort i Danmark. Efter prisen på BMW 650 Sertao blev sænket til 80.000 kr. er de nærmest revet ud af butikkerne.

Vidende at Husqvarna TR 650 Strada bruger mange af de samme komponenter som i BMW Sertao, og vidende at bremsere, motorydelse, affjedring og andet ydermere er forbedret, sammenlignet med BMW, så må Husqvarna TR 650 Strada blive en salgssucces. Bedre motorcykel, og billigere pris, lyder som den rigtige opskrift på succes.

Trods kun en cylindre, er TR 650 Strada forbavsende vibrationsfri under kørsel. Helt vibrationsfri bliver en enstamper aldrig, hvilket bemærkes under kørsel, når der skal orienteres bagud. Vibrationerne ses nemlig tydelig i spejlene.

Motoren er forbavsende stærk og momentkraftig. Alligevel føles den blid og letkørt. Alene på motorcyklen, stikken den næsen i sky ved hård acceleration, og selv 2. gear wheelies er ikke noget problem for TR 650 Strada.

Siddestillingen er typisk Motard og Adventure. Det betyder oprejst siddestilling og derfor godt overblik over trafikken. Det brede styr gør kørestillingen og dagligdagen rigtig let. På Husqvarna TR 650 har chaufføren altid god magt over situationen.

Omkring magt over situationen, er det meget velfungerende ABS system på Husqvarna med til at forbedre dagligdagens sikkerhed. På Husqvarna kan ABS afbrydes med en enkelt kontakt på styret. Det betyder at turen på grusvej også magtes let af TR 650.

De originaltmonterede Metzeler Tourance EXP dæk gør et virkeligt godt stykke arbejde. Det er de samme dæk som findes på bl.a. BMW R1200GS. Ved selv uhyrlige nedlægningsvinkler opfører disse dæk sig helt neutralt, Husqvarna TR 650 Strada er svær at bringe ud af fatning på dette gummi.

Sædet er mest til leg og dagligdags pendling. Derfor leverer Husqvarna et touringsæt til TR 650, bestående af et blødt sæde, og komplet taskesæt. Pris ca. 10.000 kr., men så bliver langturen også til luksus.

TR 650 er ikke nogen benzinsluger. Vi kørte altid over 20 km/l, trods vores test altid foregik i høj fart, og med temmelig aggressiv kørsel.

Hvis vi skal finde noget negativt på Husqvarna TR 650 Strada, vil det være det store 19 tommer forhjul. Det store hjul passer perfekt på en mudderracer, men til en gademaskine er et 17 tommer forhjul mere velvalgt. Specielt fordi dette øger dækudvalget betragteligt.

Sum. Husqvarna TR 650 Strada er nærmest et fund til prisen. Gør du i købstanker, så prøv TR 650 før du beslutter dig.

Plus
+Pris/Kvalitet
+Motor
+Trafikalt overbilk
+Funfaktor
Minus
Begrænsede dækmuligheder
Hårdt originalsæde
TestresultatHusqvarna TR 650 Strada
Pris/Kvalitet*****(5/6)
Pris m. afgift74.995 kr
Motor
Ydelse58 hk/7250 omd
Moment60 Nm/5750 omd
Volumen652 ccm
Transmission
Gearkasse5 manuel
TrækKæde
Dæk
Fordæk110/80
Bagdæk140/80
Mål
Vægt køreklar184 kg
Tankkapacitet13,5 liter
Sædehøjde860 mm
Præstationer
0-100 km/tca. 5 sek
Tophastighedca. 175 km/t

0 personer snakker om “En billig stjerne

  1. Det bløde sæde som der bliver fortalt om i "touringssættet", findes altså kun til Husqvarna's Nuda 900 og IKKE til den her..

Skriv et svar