Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Dobbelttest: Africa Twin og V-Strom

Både ligheder og kontraster præger disse to nye spændende motorcykler - hvilken vil du tage med på eventyr?

Mikkel Skotte Sølvkjær & Nicolaus Johansen
16/07-2020 kl. 05:00

Spoler vi tiden 20 år tilbage, ville vi næppe have forudsagt, at adventuremotorcykler ville spille så stor en rolle i markedet, som de gør i dag.
Honda XL 650 Transalp, med teknik fra midthalvfemserne, var Honda’s vildeste bud på en eventyrer i år 2000, og Suzuki havde slet ikke en model af den type på programmet. Men verden over tog mc-folket stille og roligt imod de mange fordele ved en højbenet affjedring, lækker komfort og plads til rejsens habengut; og nu findes der ikke en producent med respekt for sig selv uden en adventuremotorcykel på varehylden.

Her i år 2020 er der ikke sparet på spændende nyheder i segmentet, og sidst vi satte to maskiner i stævne, var det Triumph Tiger 900 Rally Pro og BMW F 900 XR der stod for skud.

Vi berettede godt nok, at de to modeller tørnede sammen i en benhård boksekamp, men retfærdigvis skal det siges, at både Tiger og XR er sindssygt fede motorcykler, med hver sine fordele.

Suzuki DL 1050 V-Strom XT og Honda CRF 1100 Africa Twin Adventure Sports

I denne omgang er det de nyeste udgaver af Africa Twin og V-Strom vi sammenligner; for præcis som med F 900 XR og Tiger Rally Pro, så har de forskellige spidskompetencer, men spiller stadig på nogle af de samme tangenter.
Skulle vi have befundet os i en perfekt verden af smertefri logistik, så var sammenligningen nok endt med BMW mod Suzuki og Triumph mod Honda, da de respektive modeller med små og større forhjul så kunne lægge arm; det gør vi desværre ikke, men vi syntes alligevel, at alle motorcyklerne fortjener lidt ekstra dæksparkeri.

Præcis som i sidste dobbelttest får I syn for sagn fra både Mikkel og Nicolaus, der kommer med ret forskellige indgangsvinkler til de spændende eventyrmodeller.
Og der kommer selvfølgelig også en dybdegående test af hver motorcykel inden længe.

Mikkel’s perspektiv
Midt under testugen af den store Africa Twin skriver Nicolaus til mig, at vi skal et smut på skovtur. Jeg mener selv, at jeg har været en tur i skoven, men han insisterer, og jeg mistænker ham for at være i besiddelse af en spændende motorcykel, der er lidt i samme boldgade som Honda’en.

En fornemmelse der samtidig siger mig, at min kollega er temmelig misundelig over, at jeg tilfældigvis endte med at teste den nye Afrikaner, for han er absolut den mest grustossede af os to, og han vil sikkert gerne prøve kræfter med modellen i løst underlag.

Da jeg langt om længe ser ham trille ind i skoven på en knaldrød Suzuki V-Strom 1050, forstår jeg pludselig hans offroad abstinenser, for zuki’en er ikke lavet til udskridninger og præcis styring gennem terrænet, selvom den faktisk gør det ganske glimrende på grusvejene og rundt i skovbunden.

Højbenet? – ja, tak! Alt skriger offroad på Honda’ens opsætning

Honda’en må dog siges at have en klar fordel her, med ekstra lang fjedervandring og et 21” forhjul mod V-Strom’ens 19″, en førerposition der indbyder til at føreren rejser sig i fodhvilerne, og et bredt styr for stabil kontrol over den kæmpestore maskine.
Selvom det ikke er min hjemmebane, så er det tydeligt at mærke, hvordan styreegenskaberne og ergonomien bare spiller, når der knokles rundt mellem løse blade, grene og blød jordbund.

På asfalten vender bøtten en smule, hvor det er let at skabe tempo i kørslen på den populære V-Strom, der har et stel i fin balance til svinggerninger Den er en lille smule tung i indstyringen, men når den først har fået besked, så lægger den sig ind i kurverne som en velopdraget labrador.

V-Strom vil gerne æde asfalt, og også med kurver på

Africa Twin er anderledes blød i sin opførsel på landevejen, utrolig let at styre og med masser af feedback fra den gode affjedring og det fleksible stel, men beskederne fra undervognen fortæller også at Suzuki’en med al sandsynlighed vil trække fra, hvis der skal leges tagfat på asfalten.

Jeg har reelt svært ved at beslutte, hvilken af de to motorcykler der skulle stå i min garage, hvis jeg en dag slog hul på sparegrisen, for de er begge solide, komfortable og ganske kapable på hver deres måde.
Suzuki’ens simple opbygning er både dens styrke og grunden til, at den bliver en smule uinteressant. Det samme gør sig gældende for Honda’en, bare med omvendt fortegn, for den er ret kompliceret. Alt kan indstilles og justeres ned til et niveau, der vil gøre en erfaren programmør svimmel.

Er prisen helt underordnet, så løb jeg afsted med Afrikaneren, men måske ikke i Adventure Sports udgaven. Spiller økonomien en større rolle, hvilket det gør for de fleste forbrugere, så er V-Strom stadig et stærkt bud.

I Nicolaus optik
Der er både ligheder og forskelle mellem Honda CRF 1100 L Africa Twin AS og Suzuki V-Strom 1050 XT. Begge har to kogeplader i komfuret, nogenlunde samme antal kubik, begge er toppen af hver producents adventureprogram og begge signalerer i den grad eventyr; specielt med de originale alu-kasser monteret.

Men Suzuki og Honda har forskellige opfattelser af hvad en eventyrmotorcykel kan og skal bruges til.
V-Strommen er forrygende til alt det, som hovedparten af adventurekørere bruger deres maskiner til; nemlig fragte dem, eventuelle passagerer og bagage, sikkert og komfortabelt på weekend- og ferieture.
I den sammenhæng sætter den ikke en fod forkert, og er bare virkelig nem at have med at gøre.
Får du torsdag aften lyst til at jagte mere sportsorienterede maskiner på sognevejene, vil den også stille velvilligt op.

Suzuki’en er et dejligt og ukompliceret bekendtskab

Faktisk kan du ikke udsætte Suzuki V-Strom 1050 XT for noget, som den ikke ville klare til UG med kryds og slange; lige med undtagelse af seriøs offroadkørsel. Men Suzuki kender kunderne og deres reelle behov, som V-Strom i den grad opfylder.

Honda giver deres købere mulighed for at fortsætte eventyret længere ud i skoven; men det får du lov at betale for.
Selvom du sætter alle krydserne ved ”dyrt” hos Suzuki, er det svært at komme over 200 af de lange.
Hos Big Red, er det foruroligende nemt at klemme sig op på 300, og helt særligt Adventure Sports-versionen som vi har testet, er et pebret bekendtskab. Nuvel, du får også mere for pengene, og en masse knapper der kan drive dig til vanvid.

Instrumenterne kræver tid og tilvænning

Men knapperne giver dig også nærmest uendelige muligheder for at fintune elektronikken lige så det passer dig, om end processen kan blive ukristelig lang. Der er V-Strom markant nemmere at hoppe på og bare køre – på trods af en masse ny brugbar elektronik.

De to maskiner afspejler producenternes tilgange til, hvordan eventyrmaskiner skal skrues sammen. Suzuki har taget nogle valg og beslutninger på dine vegne, men slutproduktet gør langt de fleste tilfredse.
De motorcyklister som gutterne fra Hamamatsu ikke kan tilfredsstille, kan så købe en dobbelt afrikaner, der har en lidt bredere kompentenceportefølje.

Gjaldt det mine egne surt tjente sparepenge, ville jeg også have svært ved at vælge. En stor del af tiden, ville 1050’eren også gøre mig mere end glad og tilfreds. Og skulle jeg have lyst til vildere eventyr i botanikken, end dem Suzukien kan være med på, kunne jeg for prisforskellen købe en rigtig mudderkaster.

Alligevel føler jeg mig draget imod CRF L 1100 Africa Twin Adventure Sports. Undertegnede kan godt lide tanken om én cykel i garagen, og der er Honda’ens anvendelsesområde lige en kende bredere. Jeg tror også, at jeg kunne blive ret gode venner med DCT-gearet; både når den står på doven langfartskørsel, men faktisk også, når tungen skal holdes lige i munden på de spændende skovspor.

 

Skriv et svar