Verge tilbyder 600 elektriske km med Solid State - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Verge tilbyder 600 elektriske km med Solid State

Verge TS Pro bliver verdens første serieproducerede motorcykel, der drives af et solid-state-batteri.
06/01-2026 kl. 08:31
Anslået læsetid: 3 Minutter

Til en nyligt uploadet video skriver Verge Motorcycles, at nu kan vi godt vinke farvel til såkaldt rækkeviddeangst. For med den seneste version af TS Pro bliver det muligt, at køre op mod 600 kilometer mellem opladninger, og så skulle man angiveligt kunne fylde 50% power på batteriet på under 10 minutter.

Det kan man fordi den seneste nyhed fra Verge Motorcycles går på verdens første produktionsklare elektriske køretøj, hvor motoren fodres med strøm fra et Solid State batteri.

Men hvordan kan en ret lille finsk virksomhed være first mover på så banebrydende teknologi? Jo, ifølge manden i videoen nedenfor er det fordi Verge motorcyklerne er modulopbyggede, og derved er det ret nemt at implementere nye stumper i takt med den teknologiske udvikling, uden at skulle bruge en hel masse krudt i design-afdelingen.

Som du kan høre i præsentationsvideoen kan Verge TS Pro leveres med to forskellige batteripakker, hvor den første er på 20,2 kWh og har en rækkevidde på 350 kilometer, og den anden er på 33,3 kWh med en maksimal rækkevidde på 600 kilometer.
Og da der kan lades med 200 kW, har ingeniørerne naturligvis også opgraderet ladecyklus og varmeafledningen.

Midt inde i videoen bliver der sagt, at Verge ikke kun forbedrer køreturen, men at den helt transformeres. Hertil vil vi dog gøre potentielle danske købere opmærksomme på, at der ikke tales om køreegenskaber. For det vil være synd at sige, at den store elektriske finne ligefrem er velkørende.

Vores prøvetur på en Verge tilbage i 2023 gav indtryk af en motorcykel der opleves som både lidt lang, gumpetung i bagenden, ret overstyrende ved lav hastighed, og for hurtigt styrende ved højere hastighed. Men det kan du jo læse mere om i testen, der er linket til under dette afsnit.

Under alle omstændigheder er det spændende, at Solid State teknologien endelig finder vej til et produktionsklart køretøj. Og da især, at det første skulle være med to hjul.

Del med en ven

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025