Superbike på vej fra….Kymco????

SuperNEX fra Kymco lader til at blive en hurtig satan
Anslået læsetid: 1 Minutter

Ok, der fik Kymco lige pirret vores nysgerrighed! Vil de til at køre stærkt nu?

Teaseren er filmet ved racerbanen Magny-Cours i Frankrig, hvor en interviewer spørger en flok fartafhængige typer hvad “Speed”, “Energy”, “motorbike of the future” er, og til sidst hvordan fremtidens MC lyder. Og her er svaret tilsyneladende en elektrisk turbinelyd.

Og hvorfor er det interessant? Det er det fordi Kymco, som mest er kendt for scootere, har store kompetencer indenfor eldrevne køretøjer. Særligt den nye Ionex viser et helt koncept med eldrift, hvor man ikke skal være bange for flade batterier.

Som vanligt med teasere efterlades man med flere spørgsmål end svar. Men når scenen for teaseren er en superbikedomineret racerbane med store ord om fart, agilitet og energi, dur det ikke at ende ud med at præsentere en fesen el-MC med en rækkevidde på 50 km. Så det gør de nok heller ikke.

Så vi er ret interesserede i, hvad Kymco præsenterer på EICMA om et par dage. Læs mere på MagaCin, så snart vi ved mere.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar