Spændende Adventure-koncept fra Ducati
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Spændende koncept fra Ducati

Bliver den en direkte konkurrent til Moto Guzzi V85 TT?
Mathias B. Høj
29/10-2019 kl. 08:44

Til præsentationen af Ducatis 2020-modelrække blev en skitse af en konceptmotorcykel, som angiveligt vil blive fremvist på EICMA, kort fremvist. Modellen skal, hvis den bliver realiseret, indgå i Ducatis Scrambler.portefølje af letkørte livsstilsmaskiner. Det vil med andre ord sige en maskine, hvor den simple køreoplevelse er prioriteret højt, samtidig med at designet er retro-inspireret.

I Scrambler modelrækken findes allerede modellen Desert Sled (som MagaCin snart publicerer en test af), som visuelt mere peger i retning af en offroader eller Enduro. På den klassiske og livsstilsorienterede måde, forstås. Desert X ligner mere en klassisk Adventuremaskine, med sin store kåbe. Og hvis den ser bekendt ud, kan en del af inspirationen til designet måske findes i Cagiva Elefant 900 fra 1990'erne. Men med lidt flere kanter.

Bemærkelsesværdigt er det at der til en Adventuremaskine er egosæde, selvom et topersoners sæde helt sikkert vil kunne tilkøbes. Kraftige upside-down gaffelben hjælper til at æde det ujævne terræn, mens det ikke er til at se, om der fortil vil være radialt monterede bremser til én eller to skiver. En fiks detalje er det lille rum til værktøj under sadlen.

På visualiseringen ser motorskjoldet endvidere ud til at være fremstillet af et kulfiberlignende materiale. I Ducatis retro-inspirerede Scrambler-modelrække, er det mere fortidens motorcykeldesign end performance-komponenter, som er i fokus. Så vi forventer ikke at der er afsat ressourcer til ægte kulfiber til et motorskjold, men man kan jo blive overrasket.

Hvis maskinen bliver præsenteret på EICMA, vil det være muligt at gå mere i detaljerne.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start