Stormløb mod MC udstillingen Roskilde 2016
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Stormløb mod MC udstillingen i Roskilde

Både lørdag og søndag ramte det af myndighederne masksimalt tilladte antal besøgende
Dansk Motorcykel Udstilling
29/02-2016 kl. 16:00

Både lørdag og søndag var skuehallen på Roskilde Dyreskue udsat for voldsomt pres gennem weekendens sjællandske motorcykel-udstilling. Begge dage måtte tilstrømningen justeres, så det maksimale antal gæster i hallen ikke oversteg det af brandmyndighederne fastsatte maksimum. Heldigvis formåede arrangørene at gøre dette flydende så ingen skulle vente alt for lang tid ved indgangen. Den maksimale ventetid for indgang var lørdag middag, hvor ventetiden var på 20-25 minutter, hvilket de ventede heldigvis tog med et smil. Arrangøren har lært af kø-katastrofen i Åarhus 2015.

Udstillerne udtrykte efter udstillingen stor tilfredshed, da gæsterne, efter udstillernes eget udsagn, ikke har været så spørgelystne og positive gennem mange år. Udstillerne gik endda så langt som at vurdere gæsterne i Roskilde var langt mere positive og MC klar, end gæsterne på årets Herning udstilling, og seneste års Århus udstilling. Morgendagens forår spiller sikkert ind her.

Der var generel stor tilfredshed bland gæsterne over der endelig blev holdt noget større med motorcykler på regeringsøen. Forståeligt da motorcyklister på Sjælland er blevet snydt de seneste mange år, mens jyderne er blevet forfordelt.

Ifølge personen bag det store arbejde med udstillingen, er det største problem med den slags arrangementer på Sjælland, de voldsomme priser for leje af faciliteter. Priserne på Sjælland er næsten det 3 dobbelte af Jylland. Alligevel vil arrangøren fortsætte udstillingsvejen på Sjælland og forventer mere plads og flere udstillere næste gang noget sådan afholdes. Udstillingen har nemlig genereret et lille overskud, som bliver gemt til forbedringer og udbygning ved næste udstilling. Bl.a. tales om custombyg, paint og mere udstyr som tilføjelser til det nuværende setup.

På MagaCin hilser vi alle MC arrangementer velkommen. En fed start på foråret.

(Musik video: Silent Partner: Cloud Patterns)

Del med en ven

Giver børn en ny start