Honda udvider forhandlernettet i Nordsjælland
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Honda udvider forhandlernettet i Nordsjælland

CPH Motorcykler udvider sortimentet med Honda
Vilh.Nellemann Handelsselskab A/S
20/06-2019 kl. 08:08

Med generel fremgang i motorcykelbranchen og ikke mindst stigende efterspørgsel efter Honda motorcykler opruster Honda med ny forhandler. Denne gang i Nordsjælland hvor CPH Motorcykler, med udgangspunkt i forretningen i Kvistgård, vil sikre lokal repræsentation med både forhandling af nye og brugte motorcykler samt naturligvis fuldt autoriseret Honda serviceværksted.  

CPH Motorcykler ApS drives af Ragnar Lauritzen og René Fitzwilliams i partnerskab og begge har gedigen erfaring fra både MC og bil branchen. 

”Vi har gennem de seneste år med stor fornøjelse drevet forretning baseret på vores værksted og salg af brugte motorcykler, men kunne klart fornemme et udækket behov i området for en autoriseret Honda forhandling. Honda mærket stemmer perfekt sammen med vores passion for god kvalitet og et højt serviceniveau og med stadigt stigende salgstal i markedet, mener vi at tidspunktet er helt rigtigt”, udtaler Ragner Lauritzen. ”Der er helt sikkert et stort potentiale for mærket i Nordsjælland”, bekræfter René Fitzwilliams.     

Lokalerne på Oldenvej 41 danner rammen om den nye Honda forhandling og CPH Motorcykler lover et fedt og inspirerende showroom med – vigtigst af alt – en god stemning og fokus på at give kunderne lidt mere end de forventer.  

Del med en ven

Giver børn en ny start