Yamaha x Deus Swank Rally on Ice
Der er noget særligt over samarbejder, der får lov at modne over tid. Og når Yamaha og Deus Ex Machina endnu en gang finder sammen, handler det ikke kun om design eller branding, men om en fælles forståelse for kultur, håndværk og oplevelsen omkring motorcykler.
Det blev tydeligt ved årets Deus Swank Rally on Ice i Andorra, sm er et arrangement, hvor det visuelle og det legende får lov at fylde lige så meget som stopuret.
Midt i sneen og kulden blev et nyt kapitel i samarbejdet præsenteret. En specialbygget Yamaha XSR900, skabt af Deus, trak tråde tilbage til 90’ernes YZ125 og YZ250.
Farvevalget balancerede mellem hvid og skarp pink; et bevidst retro-greb, der samtidig gav maskinen et aggressivt udtryk i sneen. Det hele bundet sammen af håndlavede detaljer og et Akrapovič-system, der både visuelt og lydmæssigt understregede, at her var tale om noget mere end blot en stylingøvelse.
Rammen for præsentationen var langt fra en traditionel lancering.
Rallyet i Andorra er kendt for sin afslappede tilgang til konkurrence, hvor det i lige så høj grad handler om stil, kreativitet og fællesskab som om at sætte den hurtigste omgangstid.
Allerede fra de tidlige morgentimer, hvor sneen stadig ligger fast og giver det bedste greb, samles kørere fra hele Europa med alt fra vintage-maskiner til unikke specialbyg.
På is er timingen afgørende, hvor de bedste forhold findes i de kolde timer morgen og aften.
Resten af dagen bruges på at lære underlaget at kende, finde rytmen og måske vigtigst af alt; at nyde det.
I pitområdet stod de nye WR125R klar til fri afbenyttelse, og mange benyttede lejligheden til at opleve, hvor meget køreglæde der kan gemme sig i en let og ukompliceret maskine.
Selv profiler som Pol Tarrés og Ahikar Azcona kastede sig over de små maskiner. Tarrés skiftede ubesværet mellem sin klassiske XT600Z Ténéré og WR125R; og selv i et felt, hvor legen er i fokus, viste han hurtigt, at et højt tempo stadig ligger naturligt for ham.
Under en uformel WR125R-session satte han dagens hurtigste tid.
Da aftenen faldt på, og kulden igen bed fra sig, blev stemningen skærpet. Den officielle, selv-timede session satte en ramme om konkurrencen; men stadig på rallyets egne præmisser.
For nogle handlede det om at presse sig selv, for andre blot om at slå en ven med et par sekunder. Resultatet var næsten sekundært.
Pol Tarrés tog – ikke overraskende – den hurtigste tid på sin XT600Z. Men det var ikke det, der blev talt mest om bagefter. For når motorerne slukkes, og deltagerne søger mod varmen i chaletet midt på banen, er det fællesskabet, historierne og oplevelsen, der bliver hængende.
