
Spionfotos af ny BMW R1300 GS i aktion
Det er ikke en banebrydende nyhed, at BMW Motorrad er i gang med udviklingsarbejdet for en ny BMW R1300 GS.
For den tyske motorcykelproducent registrerede faktisk modelnavnet M1300 GS helt tilbage i 2019.
Men det er derimod en frisk nyhed, at tyskerne er nået så langt i udviklingsarbejdet, at den kommende BMW R1300 GS nu prøvekøres under forskellige forhold i en ikke helt færdigbagt udgave.
Beviserne der ses i form af friske spionbilleder hos en lang række udenlandske medier, giver nogle interessante fingerpeg, om hvad vi kan forvente af den nye R1300 GS.
Flere billeder af den kommende BMW R1300 GS kan eksempelvis ses på Motorcycle.com.
På den nye BMW R1300 GS ses forlygten lavt integreret i “næbbet”, og det lille lodrette område over forlygten levner forventeligt plads til radar og/eller sensorer til brug for adaptiv fartpilot.
Et tilsvarende areal ses bag på motorcyklen, så modellen også kan udstyres med elektronik, der kan anvendes til såkaldt blindvinkels overvågning.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

